29-årig snuppede sejren for 2. gang: - Jeg kørte en god spurt til sidst

Jutlander Bank Grand Prix blev for 2. gang vundet af Nils Lau Nyborg Broge. Han vandt foran 70 andre ryttere.

Torsdag aften løb det traditionsrige gadecykelløb Jutlander Bank Grand Prix i Aars af stablen.

Vinderen blev den 29-årige rytter Nils Lau Nyborg Broge, der cykler for BHS PL Beton Bornholm. 

VIDEO: Se højdepunkter fra Jutlander Bank Grand Prix:

Med hjælp fra sine holdkammerater var han den første af de i alt 70 ryttere, der krydsede målstregen. Efter en tur rundt i gaderne - blandt andet på de drilske brosten.

- Det var taktisk rigtigt godt, da vi kom afsted derude. Det er klart, at de andre var i overtal, men de lå og brugte mange kræfter, hvor Rasmus og jeg mere kunne lukke huller. Spurten får jeg kørt godt – jeg vandt jo i 2019 og vidste, hvordan den skulle køres her til sidst. Så den erfaring kunne jeg også trække på, fortæller en stolt vinder til TV2 nord umiddelbart efter løbet.

VIDEO: Se vinderinterviewet med Nils Lau Nyborg Broge:


Seneste nyt

fra Nordjylland