00:43

Brand på Ranum Efterskole Foto. Per Frank Paulsen

1 af 2

Brand på Ranum Efterskole

Der er udbrudt brand i en nedlagt svømmehal, og brandfolk har hele natten sørget for at få slukket ilden.

Sidst på aftenen søndag opstod der brand på Ranum Efterskole. Branden blev opdaget i en bygning, hvor skolen tidligere har haft svømmehal, men nu bliver den brugt til paintball-bane.

Nordjyllands Politi har endnu ikke overblik, hvor store skaderne som følge af branden er, ligesom man heller ikke ved, hvorfor der er opstået brand.

Så vidt vides er der tale om brand i et omklædningsrum i forbindelse med den nuværende paintball-bane.

- Brandfolk har hele natten efterslukket på stedet, og her i løbet af i dag skal vi så forsøge at finde ud af, hvad der er sket og hvorfor, fortæller vagtchefen hos Nordjyllands Politi.