Halmlade stod i lys lue: Får lov at brænde ned
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
Arkivfoto
En halmlade på en gård lige uden for Vognsild fik mandag eftermiddag lov til at brænde ned.
En halmlade med cirka 100 bigballer og knap 90 rundballer fik mandag eftermiddag lov at brænde ned ved en såkaldt kontrolleret nedbrænding.
Meldingen om brand kom klokken 13.56 og da Nordjyllands Beredskab i Vesthimmerland ankom til adressen på Overvejen lige uden for Vognsild ved Farsø stod halmladen i lus lue.
- Der var tale om en fritliggende lade og vindretningen var væk fra Vognsild by, så vi besluttede at lave en kontrolleret nedbrænding, fortæller indsatsleder fra Nordjyllands Beredskab Palle Olesen.
- Vi kan ikke gøre noget ved sådan en halmbrand alligevel, siger han.
Laden var overtændt, da brandvæsnet ankom til stedet, så det stod hurtigt klart, at laden ikke var til at redde.
I laden var en halmvogn og en kreaturvogn, men heller ikke disse kunne reddes.
Ved 16.30-tiden fik Nordjyllands Beredskab hjælp fra Beredskabsstyrelsen, der med en kran hjalp med at flytte noget af den brændende halm ud af laden, så brandvæsnet lettere kunne slutte ilden.
- Det hjælper os med at korte arbejdstiden af med et par timer og den kraftige vind hjælper også godt på vej, siger indsatslederen.