02:34

Museumsdirektør på Vesthimmerlands Museum, Broder Berg, er bekymret over, at der bliver dumpet havneslam ved Risgårde Bredning. Video: Mette Kristensen

Havneslam dumpes i Limfjorden: Museumsdirektør bekymret for fortidsminder

Miljøstyrelsen har givet tilladelse til, at Skive Kommune må dumpe havneslam ved Risgårde Bredning, og det giver bekymring for både havmiljø og fortidsminder.

I Ertebølle i Vesthimmerland kan man blive opslugt af historien på Stenaldercenter Ertebølle. Her er udstillinger og mulighed for at få nogle smagsprøver på livet som stenaldermand. Men det er ikke kun på centret, at fortiden lever. I Limfjorden ud for Ertebølle er der også masser af fortidsminder gemt på havbunden. Fortidsminder, der ikke ligger langt fra det sted, hvor Skive Kommune af Miljøstyrelsen har fået tilladelse til at dumpe havneslam fra Skive Søsportshavn.

- Havde det bare været sand, havde bekymringen ikke været så stor, men man må jo antage, at det er forurenet mudder, og hvem ved, hvilken skade det kan gøre på fortidsminderne, siger Broder Berg, som er museumsdirektør på Vesthimmerlands Museum, hvor Stenaldercenter Ertebølle hører under.

Det er ikke Vesthimmerlands Museum, der egentlig har ansvaret for de fund, der ligger i vandet, men de har alligevel en vigtig betydning og sammenhæng med stenaldercentret.

- Vi har også gjort en stor indsats for at løfte turismen i området, og i den sammenhæng vil vi jo også gerne have en fjord, der er ren - også renere end den er i dag, siger Broder Berg.

Indeholder hormonforstyrrende stoffer

Læs også Frygt for giftige stoffer: Havneslam dumpes i Limfjorden

Havneslammet indeholder blandt andet det hormonforstyrrende stof TBT, som tidligere har været brugt i bundmaling til skibe. Selv i små koncentrationer kan det have stor påvirkning på havdyrene og havmiljøet, og derfor er også Danmarks Naturfredningsforening bekymrede over "klapningen" af slam, som det hedder, når man dumper det på havbunden.

- Det giver hormonforstyrrelser hos for eksempel havsnegle, og det bliver jo ikke kun optaget i sneglene, men også i muslinger og i fisk og i alle de dyr, der æder fisk, snegle og muslinger. Det er for eksempel sæler, marsvin, edderfugle og andre søfugle, og så er det os mennesker, siger Sten Søndergaard, som er næstformand for Danmarks Naturfredningsforening i Vesthimmerland.

Han kalder det uværdigt, at man i 2020 dumper forurenet slam i fjorden i stedet for at deponere det på land. Men da slammet lever op til de gældende grænseværdier, giver man altså tilladelsen, fordi det er meget billigere end at deponere det forsvarligt på land.

- Og så hælder man det bare ud på ti meter vand, og så siger man, at der ikke er noget problem, for man kan ikke se det, siger han.

Ingen hemmelige tilladelser

TV2 Nord har tidligere fortalt, at klapningen, som dumpningen af slam kaldes, skulle være sket uden at miljø- og interesseorganisationer har haft mulighed for at gøre indsigelse, men denne oplysning er ikke korrekt.

- Alle klap-tilladelser bliver sendt i kopi til en række interessenter, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Derudover bliver alle klaptilladelser annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Dette sker netop for at give disse interessenter mulighed for at klage, såfremt de ønsker det, skriver Miljøstyrelsen i en mail til TV2 Nord.

Medlem af Folketingets miljøudvalg, Bjarne Laustsen (Socialdemokratiet), mener også, at der er noget galt, når man med den ene hånd giver millioner til at etablere stenrev, der skal hjælpe dyrelivet og fiskebestanden og samtidig giver tilladelse til at dumpe slam i samme område.

- Jeg vil bruge den her sag til at rejse spørgsmålet for ministeren, om det her er fornuftigt. Det her er underligt, og derfor synes jeg, at det er rimeligt at stille spørgsmål ved, om ikke vi skal have de samme regler på land som til vands. Vores vandmiljø har så stor betydning, og vi vil gerne have noget liv i vores vand og vores fjorde, siger Bjarne Laustsen.

Miljøstyrelsen påpeger, at det omtalte stenrev ikke ligger samme sted, som klapningen foregår.

- Dette stenrev er beliggende cirka fem kilometer fra nærmeste klapplads ved Løgstør. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at stenrevet ikke påvirkes af den klapning, der kan foregå her. Der er i øvrigt kun én aktuel tilladelse til klapning ved Løgstør. Tilladelsen er fuldt udnyttet i 2018 og derfor ikke længere aktuel, skriver Miljøstyrelsen i mailen til TV2 Nord.

Læs også Video: Kom med Danmarks første førerløse bus på tur