Knægte forsøgte at snyde med Oddset-kuponer

Fire unge mænd forsøgte at snyde sig til Oddset-kuponer for 3000 kroner, men indkasserer nok ingen gevinster.

Kan man slippe af sted med at spille for 3000 kroner, når man faktisk kun har betalt 60 kroner? Svaret er nej, viser det sig, efter fire unge mænd ellers gjorde et ihærdigt forsøg i går, onsdag.

De havde indfundet sig i en forretning i Løgstør onsdag aften, hvor de forvirrede ekspedienten bag disken til at lave Oddset-kuponer for den nette sum af 3000 kroner, selv om de kun betalte 60 kroner.

De fire unge mænd forlod derefter forretningen og kørte fra stedet, sandsynligvis sikre på, at de var sluppet af sted med det. Men ekspedienten opdagede bagefter sin fejl og fik de mange kuponer spærret.


Seneste nyt

fra Nordjylland