Motorsejler sank i løbet af ti minutter: To personer reddet af helikopter

To personer er fløjet til Aalborg og skal videre med ambulance til sygehuset for tjek efter deres båd sank ved Løgstør.

En motorsejler ved Lendrup Huse syd for Løgstør tog onsdag eftermiddag vand ind under en sejltur.

Bådens besætning bestående af to personer slog hurtigt alarm til beredskabet, der hurtigt sender hjælp afsted til Løgstør, fordi situationen om bord på båden forværrer sig.

- Der bliver ringet fra båden med meldingen om, at båden tager vand ind og ikke ret lang tid efter, får vi melding om, at forbindelsen til båden er mistet, og den synker hastigt, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard til TV2 Nord.

Beredskabet sætter hurtigt redningsbåde i vandet, redningshelikopter og en lægehelikopter i luften, men da de kommer frem, kan de ikke umiddelbart finde båden.

- Den er sunket hurtigt. Fra vi får meldingen om, at båden tager vand ind, til vi er fremme går der 5-10 minutter, men redningshelikopteren kan ikke se båden, da den ankommer, siger Poul Fastergaard.

Hvad der er skyld i, at båden tog vand ind og sank hurtigt vides ikke. Det skal undersøgelser nu afgøre.
Hvad der er skyld i, at båden tog vand ind og sank hurtigt vides ikke. Det skal undersøgelser nu afgøre.

Hund forsvundet

Båden er sunket, da beredskabet kommer frem, men de finder de to personer, der har været ombord på båden og får dem op af vandet og fløjet dem med helikopter til Aalborg, hvor en ambulance skal fragte dem til Aalborg Sygehus.

- De skal til et rutinemæssigt tjek. Efteromstændighederne har de det okay, men de er måske lettere afkølet, siger Poul Fastergaard.

Dykkere har været i gang med at se, om de kan lokalisere båden, der sunket til bunds og ikke til at se. Nordjyllands Politi oplyser onsdag aften, at der var det voldsomme vejr, der var skyld i at båden kæntrede. Et pludselig voldsomt vejr med kraftig vind og regn gjorde at både blev fyldt med vand.

Ombord på båden var også en hund, der er forsvundet og formentlig er afgået ved døden.

Nordjyllands Politi mangler stadig at afhøre de to personer, der var ombord på båden, der sank. Det gør de, når de har været til tjek på sygehuset.
Nordjyllands Politi mangler stadig at afhøre de to personer, der var ombord på båden, der sank. Det gør de, når de har været til tjek på sygehuset.

Seneste nyt

fra Nordjylland