Ny akutbil kommer til undsætning i svært prøvet kommune
Ambulancebehandler Rune Simonsen skal fremover sidde bag rettet i den nye eldrevne akutbil.
Region Nordjylland indsætter ny eldreven akutbil i Vesthimmerlands Kommune, som skal nedsætte responstiden.
I Vesthimmerlands Kommune har man længe oplevet mangel på akutbiler og haft problemer med for høje responstider, som kan være af afgørende betydning. Det skal nu være fortid i det geografiske store område, der udgør kommunen.
Mandag blev snoret klippet til en ny og tryggere fremtid i kommunen, da en ny akutbil blev indviet i Aalestrup. En ganske specielt akutbil, der ikke helt ligner sine forgængere.
Det nye køretøj er nemlig eldreven.
- Fordelen ved akutbilen fremfor en almindelige ambulance er, at responstiden bliver reduceret, når man kan have den i lokalområdet, siger ambulancebehandler Rune Simonsen, som fremover kommer til at sidde bag rettet
Se den nye, eldrevne akutbil her.
Første mand på stedet
Akutbilen skal være den første på stedet. Det er ambitionerne, fortæller Rune Simonsen, som kan yde livsreddende behandling og smertebehandling. Bilen er desuden udstyret med værktøjer, der kan bruges til at yde samme behandling som en almindelige ambulance.
- Tilsammen giver det en pakke, hvor vi kan håndtere mange forskellige tilstande og sygdomme hos patienter, siger Rune Simonsen.
Den nye akutbil får base ved Plejecenteret Åglimt i Aalestrup. Også her er der opført en garage til bilen og en lejlighed til rådighed for personalet.
Det er ikke den første og formentlig heller ikke den sidste eldrevne akutbil i Nordjylland. På Læsø har man allerede gjort sig nogle erfaringer med den eldrevne akutbil.