Stor udrykning til brand i villa
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Politiet skal nu undersøge brandårsagen.
Torsdag morgen opstod der brand i en villa i Aalestrup.
Beredskabet kaldte assistance ind ind fra Aars i form af en tankvogn og stige i det tilfælde, at branden spredte sig til taget. Men det skete ikke.
Anmeldelsen tikkede ind klokken 08.11, og en time efter var der ikke længere flammer.
- Personer og dyr er ude af adressen, og der er ikke nogle, der er kommet noget til, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.
Der er ikke nogen oplagt brandårsag, og derfor skal politiet nu efterforske det på stedet.