Enhver by, landsby og ganske lille flække med respekt for sig selv har naturligvis et juletræ på denne tid af året.
De fleste - ja stort set alle - er dog de helt traditionelle grantræer, der pryder byens torv, men ikke i Komdrup ved Kongerslev.
Her er seks kvinder nemlig gået sammen om en tre meter høj juleoverraskelse til byens borgere: Et gigantisk, hæklet juletræ.
Se hele indslaget her:
Er du en vaskeægte slikmund?
Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.
For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.
Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.
Og vinderen af søndagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:
Siden hun var 10 år gammel, har Rikke Hjortnæs været synshandicappet, men først for 3,5 år siden blev hun blind.
Det stopper hende dog ikke fra at leve sit liv til fulde.
Hun rider, løber orienteringsløb og svømmer issvømning.
Sidstnævnte kom først på listen i oktober for to år siden, da en ledsager foreslog, om de ikke skulle prøve det.
Hertil var svaret ikke svært, for Rikke Hjortnæs har altid været glad for koldt vand og er ikke bange for en udfordring.
- Jeg vil virkelig leve mit liv og få nogle udfordringer. De udfordringer er også det, som bliver til små sejre, som gør det sjovt at leve.
Issvømning er svømning i vand under 5 grader
Det anbefales, at du ALTID svømmer med en havtaske eller et andet flydemiddel, når du træner
Til stævner svømmes der som regel på 25 m baner, hvor man ikke har havtaske på
Enhver der kan tage 10 svømmetag i koldt vand under 5 grader, kan kalde sig issvømmer
Enhver der kan svømme 25 m i koldt vand svarende til distancen i en almindelig svømmehal kan deltage i et VM eller DM i issvømning.
Kilde: Iceswimmer.com
Da helårsbadeklubben Vikingeklubben Isbjørnen inviterede udenfor til et svømmejuleevent i Vestre Fjordpark i Aalborg for at hjælpe uøvede i vandet i trygge omgivelser, kunne hun ikke sige nej.
Men det kan være svært at svømme i et havnebassin, når man er blind.
- Jeg har nogle klokker, jeg svømmer efter, så jeg har noget lyd at forholde mig til, så jeg ved, hvilken retning jeg skal i. Det kan jeg af gode grunde ikke se.
- Nogle gange kan vandet drive lidt. Det er ikke fedt at blive væk i et havnebassin. Det har jeg prøvet før, fortæller Rikke med et smil på læben.
Se indslaget herunder:
Omkring 50 øvede og uøvede issvømmere mødte op til juleeventet i Vestre Fjordpark, som ud over at hjælpe nybegyndere også var et forsøg på at skabe mere viden om issvømning.
- Der er ikke mange, der kender til issvømning. For at promovere det, bliver vi nødt til at lave det her. Vi håber, det kan blive en officiel sport, det er det ikke nu, fortæller Helle Nygaard, som er ansvarlig for juleeventet og suppleant i Vikingeklubben Isbjørnen.
Modsat Rikke Hjortnæs, var Jane Dons helt ny til at hoppe i det kolde vand. Men hun kom med et mål.
- Egentlig var mit mål 25 meter, men så sagde min mand "det kan du ikke", der tænkte jeg, at det kan jeg godt. Jeg vil gerne på 50 meter, men 25 er det, jeg skal nå.
Mens Rikke Hjortnæs svømmede omkring 100 meter mod lyden af klokker, overraskede Jane Dons både sig selv og dem omkring.
Det blev ikke bare til en tur i vandet, og det blev heller ikke kun til 25 meter.
Tværtimod hoppede hun i to gange, og endte med samlet at svømme omkring 120 meter.
- Det var bare fedt og super koldt, men det hele værd, lyder det fra Jane Dons.
2. søndag i advent blev fejret i stor stil på Nørregaarden ved Løgstør. 25 boder med alt fra julepynt til noget godt til ganen. En gårdsplads fyldt med juletræer, en dansende elg og en tur bag traktoren.
Alt sammen for at skabe vaskeægte julestemning.
- Det handler lidt om at skabe juleglæde og noget stemning herude og se alle de glade ansigter, der kommer herude. Det er det, der er det fede ved det, siger Kenneth Baand, indehaver af Nørregaarden.
Gården rummer til dagligt mange forskellige dyr. Den har derfor været udsat for lidt af en makeover for at blive klar til weekendens julemarked. Det har dog været vigtigt for gårdejeren, at dens daglige formål også skinnede igennem.
- For ti dage siden gik der dyr, hvor der nu er boder, så vi har været ved at muge ud, siger gårdejeren.
TV2 Nord besøgte gården søndag:
25 sælgere er nemlig kommet fra nær og fjern for at opstille sin bod. En af dem er Grethe Jensen.
- Jeg synes, at det lød spændende, og det er jo sjovt, fordi der kommer en masse mennesker. Man kommer til at snakke med dem, man står omkring. Det er hyggeligt. Det er det, jeg godt kan lide, siger Grethe Jensen.
Grethe Jensen har de sidste 18 år lavet såkaldte strømpenisser, som hun laver ud af nylonstrømper, kartet uld og en masse ting.
Gårdejeren anslår, at omkring 1.000 mennesker har lagt vejen forbi, når weekenden er omme. Nogle af dem er familien Thomsen fra Vestbjerg.
- Vi går utrolig meget op i jul, og sådan en tur her på et marked er bare det bedste, vi ved. Især fordi der er en masse boder, så der er ikke et sted, vi hellere vil være i hvert fald, siger Maria Thomsen.
Prammen bliver sejlet ind fra Norge. Trukket af en slæbebåd.
Når Siemens Gamesas tre store vindmølledele forventeligt når Hvide Sande Havn mandag morgen, skal norske Tronds Marine Service fragte dem til Hanstholm.
Det er en pram - som er en særlig flydende platform, der bliver trukket af en slæbebåd - som ad vandvejen skal få de tonstunge elementer frem.
Prammen hedder Tronds Barge 30 og bliver trukket af en slæbebåd ved navn Tronds Lax.
Tronds Barge 30 er en pram, der er specialdesignet til tung transport.
Den må læsse 25 tons per kvadratmeter på et 2326 kvadratmeter stort dæk.
Prammen har et stort ankersystem. Ankeret er en særlig type anker - et såkaldt pool-anker, der vejer 4000 kilo. Det er forbundet til en 610 meter lang, 38 mm tyk wire, som gør det muligt at holde prammen sikkert på plads i vandet - selv under udfordrende forhold.
Den har en neddykningsdybde på op til syv meter vand over dækket. Det betyder, at prammen kan sænke sig i vandet, så dækket kommer under overfladen. Det bruges ofte til at gøre det nemmere at laste eller losse store og tunge komponenter som eksempelvis vindmøller.
Projektleder Lasse Digranes fra Tronds Marine Service oplyser til TV MIDTVEST, at der er sat to dage af til at læsse vindmølledelene i Hvide Sande, inden der er afgang mod Hanstholm. Vindmølletransporten vil køre ombord på prammen.
Ifølge Mogens Pedersen, der er havnedirektør i Hvide Sande, er det norske transportmiddel forsinket på grund af storm i England.
Det er problematisk, når de er steder, der skal være sterile, fordi de kan udgøre en infektionshygiejnisk risiko.
På Aalborg Universitetshospital Syd har de svært ved at komme et skadedyrsproblem til livs, og de har nu været plaget af skægkræ i flere måneder.
- Problemet er rimelig stort, fortæller Mette Vinther, der arbejder på hospitalets afdeling for service og rengøring, og som har til opgave at sætte fælder ud og kontrollere, hvor mange skægkræ der går i fælderne.
I et notat fra Statens Serum Institut står der, at de små skadedyr kan være smittebærere af sygdomme og udgøre en direkte infektionshygiejnisk risiko.
Derfor er det ekstra problematisk, hvis de er i områder, der skal være sterile.
Men netop det er de også.
Skægkræene er nemlig blevet observeret på én af hospitalets operationsstuer. Og her er de bestemt ikke velkomne, fortæller Pernille Ripadal, der er hygiejnesygeplejerske med ansvar for skadedyrsbekæmpelse hos Region Nordjylland.
- Det er jo klart, at det er nogle af de lokaler, hvor vi absolut ikke ønsker, at de skal være, siger Pernille Ripadal.
Se indslag her:
Udover det er skadedyrene set i omklædningsrum, på depoter og på operationsgange.
Har I overhovedet styr på situationen?
- Det vil jeg mene, at vi har i det omfang, der er muligt. Det er klart, at vi tager det alvorligt, når der kommer skægkræ ind, fordi det har betydning for patienternes sikkerhed, siger Pernille Ripadal.
1: Undgå fugt.
2: Luft ud.
3: Få varmet dit hjem op.
4: Støvsug og gør rent.
5: Skil dig af med de madvarer, som de skæggede sølvkræ er gået i.
6: Sørg for at pakke dine tørre madvarer såsom mel og gryn ind i lufttætte bøtter.
Kilde: Skadedyrskontrol Danmark.
Der er derfor lavet en indsats, som har til formål at bekæmpe skægkræene.
Det er dog ikke al personalet, der har været orienteret om indsatsen, hvorfor der har været eksempler på, at ansatte har smidt fælder ud, fordi de ikke har vidst, hvad det var. Til det siger Pernille Ripadal:
- Det er klart, når man har med flere 1000 ansatte at gøre, så kan det godt være logistisk udfordrende at få informeret alle, siger hun og fortsætter:
- Det, vi så har gjort, er, at vi har forsøgt at give informationsmateriale mere bredt denne her gang og sikre os, at der går nogle ud og holder opsyn med fælderne og spreder budskabet.
For at sprede informationen om de små skadedyr, har Region Nordjylland sendt materiale ud til medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig, når de ser skægkræ på hospitalet.
Selvom Region Nordjylland har lagt kræfter i en målrettet indsats, tør de ikke love, hvornår de er af med skadedyrsproblemet.
Men en ting er sikkert for Mette Vinther.
- Jeg håber på, at vi får det minimeret kraftigt. Helt at fjerne skægkræ, det tror jeg ikke, at vi lykkedes med. Men så længe vi kan holde det væk fra de patientrelaterede områder, så vil det være fantastisk, siger Mette Vinther.
