Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

"Uretfærdigt" kommune-krav: Svend skal opføre dige med rødt sand og frygter, det kun kan skaffes fra Afrika

Foto: TV2 Nord

Svend Ovenskou Pedersen er bekymret for, at han kan blive nødt til at importere sand fra Afrika, hvis det skal have den farve, kommunen kræver.

Lovgivningen spænder ben for, at et ekspertudsagn ikke må må bruges i retssag mellem en kartoffelavler og hans kommune. Retsordfører tager nu sagen op.

Landmand og kartoffelavler Svend Ovenskou-Pedersen har boet på sin ejendom ved Louns hele sit 75 år lange liv.

Og så længe han kan huske, gik der et markskel hen over den mark, der nu er omdrejningspunktet i en strid, han har med kommunen.

- Jeg mener, at min far og naboen pløjede markskellet væk i 1953 eller der omkring. Jeg kan huske, at de begge lige havde fået hver sin nye grå Fergusontraktor. De mente nok, at de kunne få plads til fire rækker kartofler hver, hvis de fjernede markskellet, siger Svend Ovenskou-Pedersen.

Vesthimmerlands Kommune mener dog ikke, at der var tale om et markskel, men derimod et dige, som siden 1980 har været beskyttet af loven som kulturarv. 

Derfor er landmanden nu blevet pålagt at retablere et dige, som Vesthimmerlands Kommune mener, er et lovbeskyttet stykke kulturarv.

Jeg synes, det er at træde på almindelige menneskers retfærdighed

Svend Ovenskou-Pedersen

Men det nægter Svend Ovenskou-Pedersen. 

Han mener nemlig at kunne dokumentere, at der aldrig har været et dige på stedet - et synspunkt, som får støtte i en rapport fra en lokal arkæolog, der har lavet en udgravning på marken. 

Derfor skal sagen nu for retten.

- Vi er jo ikke en kommune, der ønsker at lave retssager mod vores borgere, men i denne sag er det borgeren selv, der har anket vores afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Allan Ritter Andersen (K) og fortsætter:

- Man kan have mange holdninger til sådan en sag, men vi har en myndighedsrolle i forhold til den lovgivning, der gælder her i landet – og diget skal bevares, fordi det er en del af vores kulturarv.

Svend Ovenskou-Pedersen står på stedet, hvor kommunen har pålagt ham at retablere et dige. Foto: TV2 Nord

Skal opbygges af rødt sand

Vesthimmerlands Kommune har i første omgang pålagt Svend Ovenskou at retablere diget. Det skal være 350 meter langt - halvanden meter bredt og 60 centimeter højt og så i øvrigt opbygges af rødt sand fra undergrunden. 

Svend Ovenskou Pedersen frygter, at han kan blive nødt til at importere sandet fra Afrika, hvis det skal have den rigtige farve.

Det virker fuldstændig vanvittigt og ubegrundet efter min opfattelse

Preben Bang Henriksen (V), retsordfører

Men landmanden har en trumf. En ærkolog fra Vesthimmerlands Museum har nemlig undersøgt det påståede dige og konkluderer blandt andet i sin rapport:

"I denne afsøgningsgrøfts bund og langsider kunne ikke observeres spor af de forventede digematerialer eller andre spor efter et dige. (…) Den mørkere jord er af flyvesandskarakter og understreger, at der her har været et læbælte".

- Hvis arkæologen havde fundet spor efter et beskyttet dige, så havde vi selvfølgelig retableret det med det samme. Men der har jo ikke været noget dige, så vi synes jo ikke, vi kan genskabe noget, som aldrig har været der, siger Svend Ovenskou Pedersen.

Se forklaringen af hele sagen her (artiklen fortsætter længere nede):

Men landmanden må ikke bruge arkæologens rapport i retten, fordi den nye oplysning er kommet frem, efter at han har anket sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet:

- Det har jeg det meget dårligt med. Jeg synes, det er at træde på almindelige menneskers retfærdighed, siger Svend Ovenskou-Pedersen.

Det kan da ikke passe, at man bare skal lægge sig ned og affinde sig med alt, hvad der kommer fra det offentlige

Svend Ovenskou-Pedersen

Retsordfører bakker op

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen forstår ikke, at arkæologens rapport bliver nægtet fremlæggelse i retten:

- Det virker fuldstændig vanvittigt og ubegrundet efter min opfattelse. Det giver ikke mening, at rapporten ikke må bruges i retten – eller at arkæologen ikke kan blive indkaldt som vidne i sagen. Hvis det forholder sig sådan, må landmanden kære afgøreslen til Landsretten eller anke hele sagen, når der er faldet dom, siger han.

Preben Bang Henriksen har flere gange rykket for at få ændret museumsloven, og nu vil han gøre det igen på baggrund af sagen fra Louns.

- Jeg kan garantere så meget, at jeg kommer til at tage det op med den nuværende kulturminister (Jakob Engel-Schmidt (M), red.), fordi det her virker helt barokt over for de folk, det går ud over, siger han.

Ifølge kommunen beviser dette foto blandt andet, at der har været et dige på marken. Foto: TV2 Nord

Vesthimmerlands Kommune mener, at en række gamle luftfotos viser, at der har været et dige på Svend Ovenskou-Pedersens mark indtil 1990'erne, selvom den skønsmand, der har vurderet sagen, også udtrykker en vis tvivl. 

I et svar til Svend Ovenskou-Pedersens advokat svarer skønsmanden:

”Billederne kan dog ikke afgøre med sikkerhed, om forhøjningen på billederne er det oprindelige dige, eller et markskel, der er fremkommet ved pløjning, således at markskel opstår gennem tid, når det skal adskille to marker.”

Hvis Svend Ovenskou-Pedersens mark skal deles i to betyder det, at den bliver umulig at dyrke kartofler på, og derfor vil han kæmpe for sin ret.

- Jeg er 75 år gammel nu, og det kan da ikke passe, at man bare skal lægge sig ned og affinde sig med alt, hvad der kommer fra det offentlige. Det kan ikke være rigtigt, slutter Svend Ovenskou-Pedersen.

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”