Vinteren bider sig fast: Kommunalt ansatte fryser
Siden 1. oktober har man skruet ned til 19 grader i offentlige bygninger. På rådhuset i Aars sidder nogle af de ansatte med fingervanter på.
Kulden er for alvor kommet til det nordjyske, hvor temperaturen til morgen har været helt nede på 5-7 graders frost.
Det kan mærkes på rådhuset i Vesthimmerlands Kommune, hvor man har skruet ned for temperaturen for at spare på varmeforbruget. Temperaturen kommer ikke til at vise mere end 19 grader indendørs vinteren igennem.
Halstørklæde og fingervanter
- Når jeg står op om morgenen, tænker jeg over at få en ekstra varm trøje på, siger Julie Ringgard Jensen, seniorkonsulent i Udviklingsafdelingen, Vesthimmerlands Kommune.
Det er regeringen, der har anbefalet kommuner og regioner at skrue ned for varmen for at imødekomme energikrisen.
Det er til trods for, at vejledningen fra Arbejdstilsynet anbefaler, at der skal være mellem 20-22 grader, når man har stillesiddende arbejde.
- Hænderne er lidt kolde, men vi løfter stadigvæk vores opgaver, og vi har også fuld forståelse for den krise vi står i. Så må vi have lidt ekstra kaffe på bordet og tage en varm bluse på, siger Julie Ringgard Jensen.
Et halstørklæde og et par fingervanter ligger klar på skrivebordet, hvis fingrene skulle blive for kolde.
Nogle vil dyrke bananer på kontoret
Christian Martin Baaner, der er energileder i Vesthimmerlands Kommune, mener, at tommelfingerreglen med at kunne spare 10 procent på regningen ved at sænke temperaturen 2 grader, holder.
- Der er Ikke ret mange penge at hente på det, men beregningen viser indtil videre, at vi sparer 35-40.000 på denne fyringssæson, siger han.
Selvom pengene ikke viser det helt store overskud, så er pointen først og fremmest at bruge færre ressourcer ved at skrue ned for varmeforbruget.
- Jeg forventer, at den besparelse vi opnår ved reduktionen ligger på omkring 90 megawatt-timer.
Christian Martin Baaner fastholder, det er vigtigt at skrue ned, selvom det kan føles ubehageligt for især nogle medarbejdere:
- Vi kender alle dem, der gerne vil dyrke bananer på kontoret, for så har de det godt. De, der har stort varmebehov, vil mærke reduktionen mere, siger han.
Selvom de ansatte ikke klager, og temperatursænkningen både sparer penge og ressourcer, så er det dog ikke planen at fortsætte efter krisen.
- Jeg vil se frem til, at vi kan få varmen ind på kontoret igen. Så er det måske bedre at tænke energirigtigt i andre former, siger Julie Ringgard Jensen.