Handlede kvinder drømmer om et bedre liv

Kvinder fra Nigeria, der bliver handlet til Europa for at sælge sex, gør det, fordi de er nødt til det, og fordi de håber på et bedre liv, end de har i Nigeria. Antropolog Sine Plambech har igennem to år lavet feltarbejde i Nigeria, hvor hun har fulgt 30 kvinder og deres famillier. Kvinderne er via en menneskehandler kommet til Europa for at sælge sex. - De allerfleste ved godt, hvilket arbejde de skal have, men de kender ikke vilkårene. De ved godt, at en del af aftalen er, at de skal sælge sex for at betale den gæld tilbage, som de har fået ved at komme til Europa, men de ved ikke nødvendigvis hvor hårdt arbejdet er, siger Sine Plambech. Hør her, hvad kvinderne tænker om at være prostitueret i Europa.