Knallertulykke bandt Laura til sengen - ti måneder senere gennemførte hun sit livs motionsløb


Se ”Lauras Kamp” nederst i artiklen.

Det er søndag 22. maj 2022. Sommerfuglene basker rundt i maven hos Laura Vestergaard, der er ved at gøre sig klar til at hoppe i bassinet i Brønderslev Svømmehal.

Som hun står der, iført badedragt og badehætte, ligner hun en ganske almindelig pige på 15 år. Kun to ar på højre lår afslører, at Laura har lidt af en historie i bagagen.

Lauras ulykke svømmehal
Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

For under et år siden lå hun i kunstig koma med utallige brud på kroppen og store indre blødninger, efter hun blev kørt ned på sin Puch Maxi.

Siden røg hun igen på operationsbordet, hvor hun fik fjernet det, der skulle vise sig at være en ufødt tvilling, som hun har haft i maven hele livet.

Modgang har der været rigeligt af. Men Laura insisterer på at se fremad. 

Lauras Kamp
Foto: Privatfoto

Det er også derfor, hun om lidt går i vandet. Hun har nemlig sat sig et ambitiøst mål – hun vil gennemføre 1/7 ironman, hvor hun skal svømme 550 meter, cykle 26 kilometer og løbe seks kilometer.

- Det er surrealistisk at stå her, og jeg er mega spændt på, hvordan det kommer til at gå, siger Laura, inden hun forsigtigt sætter sig på trappekanten og glider ned i poolen.

Om få timer kan hun forhåbentlig sætte det endelige punktum efter ulykken.

quote Da jeg ligger på asfalten, kan jeg ikke mærke noget fra navlen og ned

Laura Vestergaard

Det er lørdag 24. juli 2021, da Laura Vestergaard kører på sin røde Puch Maxi med en grøn mælkekasse bagpå uden for Brønderslev. Hun er på vej til træning.

Det er en smuk sommermorgen, og selvom klokken ikke engang er passeret ni om formiddagen, er temperaturen allerede 18 grader. Om aftenen skal Laura, der netop er fyldt 15 år og snart begynder i niende klasse, holde fest for første gang.

For at undgå at køre på den store vej, Søndre Omfartsvej, kører Laura på en cykelsti. Hun farer vild og beslutter sig for alligevel at køre op til omfartsvejen for at orientere sig.

Laura på ulykkesstedet.
Laura på ulykkesstedet.
Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

Ved den store vej kigger hun sig for og konstaterer, at der er fri bane. Hun gasser op for at komme over på den anden side af vejen.

- Så ser jeg bare en bil i øjenkrogen, siger Laura Vestergaard, der ikke kan nå at bremse.

Hun kører direkte ind i den hvide personbil, som hun har overset. Bilen kommer med 80 kilometer i timen.

- Jeg har stadig følelsen af braget og trykket i kroppen. Luften bliver slået ud af mig, og da jeg ligger på asfalten, kan jeg ikke mærke noget fra navlen og ned, siger Laura Vestergaard, da TV2 Nord møder hende fem måneder efter ulykken.

At have en Puch Maxi var en stor drøm for Laura. Men drømmen blev smadret på Søndre Omfartsvej.
At have en Puch Maxi var en stor drøm for Laura. Men drømmen blev smadret på Søndre Omfartsvej.
Foto: Privatfoto

Laura husker den halve time fra hun bliver ramt, til ambulancen kommer, i små glimt. Hun husker, hvordan en ældre dame sætter en trafikkegle op. Hvordan en mand sidder i en bil og ringer efter hjælp. Hvordan hendes sko ligger 50 meter længere henne.

- Det var helt surrealistisk at ligge der. To minutter inden kørte jeg, og der var der ikke noget galt, siger hun.

På det tidspunkt er situationens alvor endnu ikke gået op for Laura, der er i choktilstand og mest af alt fokuserer på at berolige kvinden i den hvide personbil, som ramte hende.

Snart skal det dog vise sig, at Laura er slemt tilskadekommen, og at hendes liv med ét er blevet forandret.

Fem sekunder til at sige farvel


Michael Vestergaard er ude at køre tæt på familiens hjem, da han bliver ringet op af politiet, der fortæller, at hans datter har været ude for en ulykke. Han forsøger at ringe til sin kone, Lauras mor Rikke, men hendes telefon er på lydløs.

- Lige pludselig står Michael bare i døren og råber. Han siger, at Laura har været ude for en ulykke, og at hun er ved bevidsthed – og så kører vi, siger Rikke Vestergaard.

Lauras forældre, Rikke og Michael Vestergaard.
Lauras forældre, Rikke og Michael Vestergaard.
Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

Undervejs på den 14 kilometer lange køretur hen til ulykkesstedet farer tankerne rundt.

- Man tænker det værste. Man tænker på, hvor skadet, hun er, og hvad hendes perspektiver er for fremtiden, siger Michael Vestergaard.

De når frem til Søndre Omfartsvej, hvor de kan se deres datter ligge på asfalten bag flere parkerede biler, der skærmer for ulykken.

- Jeg kan bare huske, at jeg råber ”stop” og løber ud og ser Laura ligge der. Hendes ben er hævet op til dobbelt størrelse og ligger i en meget mærkelig stilling. Der tænker jeg, at det er alvorligt, siger Lauras mor, Rikke Vestergaard.

Laura overså bilen, der kom kørende med 80 kilometer i timen. Hun overholdte derfor ikke sin vigepligt.
Laura overså bilen, der kom kørende med 80 kilometer i timen. Hun overholdte derfor ikke sin vigepligt.
Foto: Torben Jensen

Laura er ved bevidsthed, og hun forsøger at berolige sine forældre. Da hun skal løftes op i ambulancen, er forældrene nødt til at hjælpe til, da der ikke er hænder nok – og nu kan Laura ikke længere bevare roen. Smerterne er intense.

- Hun skriger, da vi bærer hende op. Det er noget, der sidder i en, siger Michael Vestergaard.

Rikke kører med i ambulancen, der kører med fuld udrykning mod Aalborg Universitetshospital.

På sygehuset går det stærkt. Laura bliver lagt i kunstig koma.

- Der får vi at vide, at vi har cirka fem sekunder til at kysse hende på panden, for hun skal på operationsbordet med det samme, siger Rikke Vestergaard.

- Jeg følte mig ikke som den samme som før


De næste ti timer tilbringer Rikke og Michael i et lille rum på sygehuset, mens lægerne opererer deres svært tilskadekomne datter.

Løbende kommer en læge ud og orienterer forældrene om, hvordan det går. Hele tiden finder de nye brud.

- Vi bevarede roen, men vi var meget bekymrede. Jeg tænkte på, om der var noget, de ikke kunne operere? Om hun skulle leve med smerter? Og hvad med børn i fremtiden i forhold til bækkenet, siger Michael Vestergaard.

Lauras skader er omfattende. Hendes bækken er brækket fortil og bagtil, venstre hofte er ude af led, hendes lårben, underben, ankel og hånd er brækket, venstre skulderblad er flækket og hun har slået flere torntappe af ryghvirvlen.

Laura har desuden store indre blødninger, og blodprocenten er nede under tre procent. Det kræver flere blodtransfusioner med varmt blod at stabilisere Laura, der har været nedkølet.

Lauras Kamp Sygeseng 2
Foto: Privatfoto

Klokken 22 om aftenen bliver hun vækket.

- Jeg kunne være vågen i to minutter og sove i næsten to timer. Jeg husker ikke noget fra det første døgn overhovedet, siger Laura Vestergaard.

De næste uger er Laura indlagt på sygehuset sammen med sin mor. Første skoledag i niende klasse er hun med via en computer fra sygehuset.

Lauras Kamp skole
Foto: Privatfoto

- Det var meget svært i starten på sygehuset. Især den første uges tid, hvor det eneste, jeg kunne bevæge, var min hånd. Jeg var så selvstændig før, siger Laura Vestergaard, der inden ulykken dyrkede sport 12 timer om ugen.

Laura vil have noget at se frem til. Derfor sætter hun mål. Hun vil selv kunne gå på toilettet. Hun vil i zoologisk have. Og så vil hun gå om juletræet uden krykker.

Laura i Aalborg Zoo i en særlig kørestol, der holder hende i en vinkel på 70 grader for at skåne bækkenet.
Laura i Aalborg Zoo i en særlig kørestol, der holder hende i en vinkel på 70 grader for at skåne bækkenet.
Foto: Privatfoto

- Jeg fandt ud af, at den eneste måde, jeg kunne komme tilbage igen, var ved at kæmpe og se, at det går i den rigtige retning, siger Laura Vestergaard.

Efter 3,5 uge får Laura lov til at komme hjem, hvor hendes mor står for plejen.

Laura er sengeliggende 23 timer i døgnet de første seks uger. Når hun er oppe, er hun bundet til en særlig kørestol, der holder hende i en position på 70 grader.

- Det var svært, at man ikke kunne være sammen med sine veninder på samme måde længere. Jeg følte mig ikke som den samme som før, siger Laura Vestergaard.

Laura gør, hvad hun kan, for ikke at sætte livet helt på pause. Seks uger efter ulykken er hun i skole i det omfang, hun kan holde til det. Hun tager ud og hepper på fodboldveninderne i sin kørestol, når de spiller kamp.

Der er lys forude, og 12 uger efter ulykken skal Laura endelig have svar på, om hun må støtte på begge ben. Men samtalen med lægen tager en alvorlig drejning, der slår både hende og familien tilbage.

En ufødt tvilling i maven


quote Mange kan finde både tænder og hår i sådan en

Laura Vestergaard

Laura har i tiden efter ulykken døjet med maven, der bulede ud, når hun skulle tisse. På sygehuset mistænker de, at der er tale om brok, og Laura får foretaget en CT-scanning.

Resultatet af scanningen kommer samtidig med, at Laura skal have svar på, om hun må støtte på begge ben.

- Vi kommer ind til lægen, der sidder med et trist udtryk i ansigtet. Så siger han bare, at jeg har en kæmpe tumor siddende på æggestokken. Den var på størrelse med en håndbold, siger Laura Vestergaard.

På scanningsbilledet kan man tydeligt se massen, der er på størrelse med en håndbold.
På scanningsbilledet kan man tydeligt se massen, der er på størrelse med en håndbold.
Foto: Privatfoto

Det, der skulle have været en glædelig dag, bliver med det samme afløst af frygt og bekymringer.

- Det var hårdt. Det var lige før, jeg syntes, det det var hårdere end ulykken, siger Rikke Vestergaard.

Ved blodprøver kan lægerne efterfølgende fastslå, at der umiddelbart er tale om en godartet cyste, og at Laura vil kunne beholde sin æggestok.

Cysten på 14x19 centimeter bliver fjernet ved en kikkertoperation.

Fire uger efter får familien svar på, hvad det var, der fyldte i Lauras mave og gjorde, at hun kun kunne ligge på ryggen.

Det viser sig, at Laura hele livet har gået med sin ufødte tvilling i maven. Fænomenet, der kaldes ”fetus in fetu” er ekstremt sjældent og opstår ved at et foster under en tvillinggraviditet bliver absorberet af den anden tvilling.

Det sker for en ud af 500.000 personer, og ifølge det videnskabelige tidsskrift BMJ Case Reports er der kun rapporteret otte andre tilfælde af personer over 15 år med fetus in fetu verden over. De fleste bliver opdaget i en tidligere alder.

- Mange kan finde både tænder og hår i sådan en cyste. Det havde jeg heldigvis ikke. Jeg synes, det er lidt ulækkert at tænke på, at jeg har haft sådan en i maven, siger Laura Vestergaard.

I tiden efter ulykken blev Laura mere og mere plaget af noget, der bulede ud på maven.
I tiden efter ulykken blev Laura mere og mere plaget af noget, der bulede ud på maven.
Foto: Privatfoto

Traumet fra knallertulykken havde fået tvillingecysten i Lauras mave til at trække væske til sig.

Det store bump på vejen tager hårdt på Laura – og især på Rikke og Michael.

- Jeg tænkte ”hvad er det næste”? Jeg følte, at vores held var sluppet op. Det var hårdt. Virkelig hårdt, siger Rikke Vestergaard.

På grund af den ufødte tvilling i maven må Laura tilbringe endnu en uge på hospitalet.
På grund af den ufødte tvilling i maven må Laura tilbringe endnu en uge på hospitalet.
Foto: Privatfoto

- Det er måske lidt held i uheld, at den blev opdaget. Hvis jeg bliver gravid en dag, er det nok godt, den er ude, siger Laura Vestergaard.

Hun får nu lov til at støtte på begge ben.

Laura sætter et nyt mål


quote Det er helt fantastisk at se en pige med sådan en gnist for at komme igen

Michael Vestergaard

Da Laura var indlagt på sygehuset i juli og august, satte hun sig et mål om at gå om juletræet juleaften uden krykker. Genoptræningen går dog bedre, end Laura turde håbe på, og i december beslutter hun sig for at sætte et nyt og ambitiøst mål.

Hun vil gennemføre 1/7 ironman, hvor hun skal svømme 550 meter, cykle 26 kilometer og løbe seks kilometer. 

En distance, 15-årige Laura allerede før ulykken havde flirtet med tanken om at gennemføre.

- Hvis jeg både kan svømme så langt, cykle så langt og løbe så langt, så føler jeg, at så er min krop tilbage til det, den skal kunne, siger hun.

Inden ulykken dyrkede Laura sport 12 timer om ugen. Hun er især vild med basketball.

Datoen for distancen bliver sat. Hvis alt går efter planen, løber Laura over målstregen 22. maj – ti måneder efter ulykken.

- Det er helt fantastisk at se en pige med sådan en gnist for at komme igen. De mål, hun sætter sig for dagen i morgen, er imponerende, siger Lauras far, Michael Vestergaard.

To gange om ugen træner hun med en fysioterapeut, og hun begynder så småt at deltage aktivt på banen til fodboldtræningen.

Lauras Kamp fysioterapeut
Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

- Det er meget federe at være med i stedet for at sidde på bænken og se, hvad de andre kan. Selvom det er på min egen måde, er jeg en del af fællesskabet og kan få lov til at fighte lige så meget, siger Laura Vestergaard.

Til juleafslutningen med fodboldholdet i Tolstrup-Stenum IF bliver hun kåret som Årets Fighter. 

Otte dage efter går hun om juletræet til tonerne af ”Højt fra træets grønne top”.

På knallerten føler Laura sig fri


I den første tid efter ulykken tænkte Laura, at hun aldrig mere ville cykle eller køre på knallert igen. Men hurtigt blev hun træt af at skulle køres til ting, når veninderne kørte på knallert.

Hun præsenterede idéen om et nyt køretøj for sine forældre – denne gang en PGO Hot 50.

- Jeg var godt nok nervøs i starten, når Laura kørte. Hun skulle fortælle præcis, hvornår hun kørte, og hvornår hun kom frem. Nu kan jeg slappe mere af, siger Rikke Vestergaard.

Der gik ikke engang to dage, før Laura havde tømt tanken.

Lauras Kamp scooter
Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

- Når jeg kører på knallerten, føler jeg, at jeg er på lige fod med mine veninder igen. Det er den, der bærer mig og gør de ting, jeg ikke kan med min krop. Der er ikke noget, der holder mig tilbage der, siger Laura Vestergaard.

Træningen intensiveres


I månederne efter juleaften står den på mere og mere træning for Laura. 

Gåture på løbebåndet hos fysioterapeuten erstattes af løbeture udenfor, hun genoptager basketballtræningen og vover sig ud i skøjteløb med klassen.

Benene, hofterne og bækkenet, der ved ulykken blev slemt skadet, kan holde til mere for hver uge, der går.

Løbetræningen er dog hård for ben og knæ, og bare tre uger før den store distance opbygger Laura en skinnebensbetændelse, der betyder, at hun må sætte træningen på pause.

Laura sætter punktum


Endelig er dagen kommet. Den dag, hvor Laura forhåbentlig kan sætte punktum, efter hendes liv blev vendt på hovedet sommeren før.

Først skal hun svømme 550 meter. Så står den på 26 kilometers cykeltur og til sidst seks kilometers løb. Dagen er en festdag, og venner og familie er inviteret til at komme og heppe på Laura og løbe med hende de sidste seks kilometer.

- Jeg tror, at løbeturen bliver mest hård, og så må vi se, om jeg kommer til at kravle de sidste to meter i mål, siger Laura og henviser til den skinnebensbetændelse, der har sat hende tilbage i træningen.

90404138 Lauras Kamp ironman 1

Lauras mor er lige så spændt som Laura.

- Det er fedt for hende at være nået hertil. Det har været en hård kamp. Nu skal det her punktum sættes for hende, og det er hun også opsat på, siger Rikke Vestergaard.

Svømmeturen går godt. Det tager 15 minutter og 20 sekunder for Laura at tilbagelægge de 550 meter i vandet.

Så gælder det cykelturen, hvor hun har selskab af sin mor. For enden af cykelturen i Saltum venter de venner, der skal med på løbeturen.

Venner og familie varmer op, så de er klar til at løbe med Laura på den sidste distance.
Venner og familie varmer op, så de er klar til at løbe med Laura på den sidste distance.
Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

Lauras mormor har taget turen fra Næstved for at heppe på sit barnebarn.

- Det er en meget stor dag. Det har været en rutsjebanetur uden lige. Vi har fulgt med hele tiden, og at se hende løbe i mål i dag er helt utroligt, siger mormor Annette Johansen, der er tydeligt rørt.

Efter en time, 36 minutter og 52 sekunder triller Laura og Rikke ind på parkeringspladsen i Saltum. 26 kilometer på cykel er gennemført.

- Det er dejligt, at cykelturen er overstået. Nu skal vi til at løbe. Det er nok den hårdeste del og det, jeg er mest spændt på, siger Laura, inden hun og vennerne løber afsted mod den sidste destination hjemme hos Laura.

Hjemme på gården uden for Vester Hjermitslev står endnu flere venner og familie klar med flag. 

Efter seks kilometer på 41 minutter passerer Laura målstregen til klapsalver og jubel.

Det er en kæmpe forløsning. Både for Laura og hendes forældre.

- Det er mega fedt. Helt overvældende. Nu glæder jeg mig bare til efterskole næste år og en mega fed sommer, siger Laura Vestergaard, inden hun lader champagneproppen springe.

Se "Lauras Kamp" her:

Denne webdok er udarbejdet af Josefine Blicher Brader

Redaktør: Ingrid Buch