10. december: Forhandlingsmøder kræver lækkert mad
Dansk Folkepartis Bent Bøgsted fortæller om dengang han og partiet aflyste et forhandlingsmøde, fordi der ikke blev serveret ordentlig mad.
Det er i dag anden søndag i advent, og det er samtidig blevet tid til at åbne låge nummer 10 i TV2 Nords julekander. Hver dag frem til jul bringer vi en hilsen fra en person på Christiansborg, som har et helt særligt forhold til Nordjylland.
I dag taler vores politiske analytiker Thomas Funding med Bent Bøgsted. Bent Bøgsted er fra Dybvad, og har repræsenteret Dansk Folkeparti i Folketinget siden 2001, og har også siddet et par år i byrådet i Frederikshavn Kommune.
Bent Bøgsted tager os med tilbage til 2011, hvor Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) blev beskæftigelsesminister. Her fortæller han, at der normalt er tradition for, at den nye minister disker op med lækker mad, hvis forhandlingerne foregår om aftenen.
Sådan var det dog ikke, da Mette Frederiksen holdt sit første forhandlingsmøde. Ifølge Bent Bøgsted serverede hun nemlig tørre sandwich.
- Efterfølgende fortalte vi hende, at når hun fremover holder møde ved spisetid, så må hun servere noget, som et par arbejdsmarkedsordfører er i stand til spise, fortæller Bent Bøgsted.
De tørre sandwich resulterede i, at der ikke blev lavet nogle forhandlinger denne aften. I stedet tog de øvrige politiker ud og spiste, imens Mette Frederiksen pakkede sammen.
Du kan høre hele Bent Bøgsteds historie om, hvor vigtigt lækker mad er, i videoen øverst i artiklen.