Seneste nyt

fra Nordjylland

Drone brød sikkerhedszone, da Hercules-fly skulle lande

 Drone brød sikkerhedszone, da Hercules-fly skulle lande

- Helt overordnet er vi jo ekstra trætte af det, fordi det er inden for den her to kilometers zone, hvor alt flyvning med droner er fuldstændig forbudt.

Sådan lyder det fra presseofficer ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg, Morten Valentin, efter en drone i går brød sikkerhedszonen, mens et af Forsvarets Hercules-fly skulle til at lande. 

- Det er grundlæggende til fare for flytrafikken. Det har noget at gøre med, at fly i nærheden af en lufthavn enten er på vej op eller ned i fart.

Derfor opfordrer han på det kraftigste ejendomsmæglere, private og andre droneførere til at orientere sig om dronereglerne.

I det konkrete tilfælde var det en drone fra ejendomsmæglerfirmaet Mæglerhuset, der tirsdag skabte problemer. Her lyder det dagen derpå beklagende over for TV2 Nord fra den lokale indehaver Simon Rye:

- Det er en freelancer, vi desværre har haft ude i området. Vedkommende var kommet lige inden for zonen, og det er vi og vedkommende selvfølgelig rigtig kede af! Vi tager selvfølgelig reglerne om droneflyvning meget seriøst, og vi ville aldrig flyve inden for sikkerhedszonen.

Læs hele historien her