Seneste nyt

fra Nordjylland

Kunne AaB have brugt ham? Se Lucas Andersens smukke første mål i England

AaB kæmper med spillet og få de sidste point i hus, så klubben kan rykke op fra NordicBet Ligaen til 3F Superligaen.

Imens løber en tidligere AaB'er rundt i engelske QPR med stor succes. 

Der er tale om den vaskeægte nordjyde, aalborgenser og tidligere AaB-anfører Lucas Andersen. 

Han skiftede for ikke mange måneder siden netop AaB ud med QPR, og stort set siden han første gang betrådte det engelske græs, har han fået ros fra fans, medier og folk tættere omkring holdet. 

Første gang, han optrådte for QPR efter skiftet, leverede han en assist, og det har han gjort yderligere to gange siden. 

Den helt store forløsning for fodboldspilleren, der havde det så svært til sidst i sin hjerteklub AaB, kom fredag aften, da han scorede sit første mål for sin nye klub. 

Han scorede til 2-0 i 4-0-sejren mod Leeds i den næstbedste engelske række The Championship. Holdet sikrede sig samtidig også retten til at spille Championship i næste sæson og dermed undgå nedrykning. 

Målet var elegant og smukt, som når offensivspilleren altid har gjort det, når han var bedst, og du kan se det lige herunder. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.