Seneste nyt

fra Nordjylland

Skraldecontainer brændte ud sent lørdag: Årsagen er endnu ukendt

Sent lørdag aften 23.35 fik Nordjyllands Beredskab en melding om en skraldecontainer, der var overtændt og udbrændt. 

Derfor blev Aalborg Station kaldt til Løvbakken i Nørresundby, hvor branden udfoldede sig.

- Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor det er opstået. Man har dog fundet en alubakke, (en engangsgrill, red.) derovre. Om det er det, der har antændt ilden i skraldecontaineren, ved vi ikke, forklarer Bruno Brix, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Han oplyser yderligere, at branden ikke har bredt sig yderligere end skraldecontaineren, og at der nu formentlig vil blive foretaget undersøgelser af brandårsagen.