Seneste nyt

fra Nordjylland

Efter røveri åben gade: Nu er 35-årig varetægtsfængslet

Ved midnatstid slog Nordjyllands Politi til mod en 35-årig mand fra Hjørring, som de anholdte for et væbnet røveri på Sct. Olai Plads i Hjørring. 

Den 35-årige mand var tidligere i dag i grundlovsforhør, og her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Det fortæller politikommisær Thomas Due Albrektsen.

- Indledningsvist erklærede han sig uskyldig til os, men jeg ved ikke, om han sagde det samme i retten, siger politikommisæren. 

Røveriet skete søndag klokken 22, og tirsdag gik politiet ud for at søge vidner i sagen. Det var i sidste ende netop et vidne, som var afgørende for, at den 35-årige mand blev anholdt. 

- Vi fik en henvendelse om et sted, vi kunne undersøge, og det førte til anholdelse, siger Thomas Due Albrektsen. 

Til røveriet på en lokal erhvervsdrivende havde gerningsmanden en sølvfarvet tromlerevolver, lommelygte og en hvid plastikpose med Lidl-logo, men heldigvis kom ingen til skade ved røveriet.