Seneste nyt

fra Nordjylland

Mogens Gade stopper: Socialdemokrater lugter blod

- Vi sover med støvlerne på, og vi er klar. 

Sådan lyder meldingen fra den socialdemokratiske gruppeformand Diane Aarestrup, efter chokmeldingen om, at borgmesteren gennem 22 år i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade, ikke lader sig genvælge ved næste valg. 

- Det er en enestående chance for Socialdemokratiet for at komme til at styre Jammerbugt Kommune, forklarer gruppeformanden og fortsætter: 

quote Der er ingen oplagte kandidater endnu, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde en

Lisa Kronborg Sørensen, formand for Venstre i Jammerbugt Kommune


- Det går historisk dårligt for Venstre på landsplan, og vi ved jo, at landspolitik ofte smitter af på lokalpolitik. 

Men i Venstre i Jammerbugt Kommune er man mere afslappede. Her ser man ingen grund til panik: 

- Det er klart, at det kom som lidt af en overraskelse, men jeg er nu sikker på, at borgmesterkæden også sidder om halsen på en venstremand efter næste valg, smiler formand for Venstre i Jammerbugt Kommune, Lisa Kronborg Sørensen.

Lisa Kronborg Sørensen mener ikke, Venstre har noget at frygte. Arkivfoto
Lisa Kronborg Sørensen mener ikke, Venstre har noget at frygte. Arkivfoto
Foto: Pressefoto

Kigger i alle kroge

Venstres byrådsgruppe mødes i næste uge for at diskutere situationen og vurdere, hvem der kan være egnede kandidater til borgmesterposten.

Herefter afgøres det endeligt ved et opstillingsmøde den 16. april. 

- Der er ingen oplagte kandidater endnu, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde en. Måske er der en "bobler" et sted i gruppen, lyder det fra formanden. 

VIDEO: Se, hvem der kan overtage fra Mogens Gade:

Selvsikker socialdemokrat

Spørger man rundt i Venstres bagland, er der to navne, der dukker op som mulige kandidater: Michael Krogsgaard og Niels Christian Hem. 

Partiets lokale kronprinsesse Helle Bak Andreasen har allerede meldt ud, at hun ikke er kandidat. Det samme har den garvede Mogens Bay fra Fjerritslev. 

For Socialdemokratiet er det imidlertid heller ikke så vigtigt. Hvis man spørger deres bud Diane Aarestrup, hvem hun helst vil op imod, lyder det selvsikkert: 

- Det er ikke så vigtigt. Jeg kan vinde over dem begge to.