Seneste nyt:

Byrådskandidat beskyldes for at misbruge handicappet dreng i valgkamp

Nye Borgerliges byråds- og regionsrådskandidat Kim Edberg Andersen beskyldes for urent trav. På partiets årsmøde har han holdt en lang tale om den 10-årige handicappede Victor. Men han har aldrig mødt ham. Familien føler sig misbrugt i valgkampen.

10-årige Victor bor i Tendrup og har en sjælden muskelsvindssygdom.

– Jeg har min egen kamp, som jeg skal kæmpe med, siger Victor.

Han blev for få dage siden ufrivilligt hovedperson på Nye Borgerliges årsmøde i Vejle.

Kim Edberg holdt en lang følelsesmæssig tale, som blandt andet handlede om Victor og hans sygdom på Nye Borgerliges årsmøde.
Kim Edberg holdt en lang følelsesmæssig tale, som blandt andet handlede om Victor og hans sygdom på Nye Borgerliges årsmøde.
Foto: Billede fra Nye Borgerliges landsmøde

Her holdt Kim Edberg Andersen, der er en af partiets kandidater til regionsrådet og byrådet i Rebild, en 16 minutters lang tale, som blandt andet handlede om Victors sygdom og det faktum, at Medicinrådet har afvist, at han kan få lov til at bruge medicinen spinraza.

Syv minutter og 40 sekunder inde i talen er politikeren fra Rebild tæt på at fælde en tåre.

- Usmageligt 

Der er bare et lille problem. Kim Edberg Andersen har aldrig snakket med Victor – og hverken Victor eller hans far, som også er byrådskandidat, har bedt politikeren om at gå ind i sagen.

Victor synes, det er irriterende at være blevet en del af Nye Borgerlige-kandidatens valgkamp.
Victor synes, det er irriterende at være blevet en del af Nye Borgerlige-kandidatens valgkamp.

– Det er faktisk meget irriterende, fordi han står bare og kæmper sin egen kamp med min kamp, og det er jo ikke rigtig fair, siger Victor.

- For mig der virker det bare som en usmagelig måde at bruge en handicappet dreng til at føre sin egen valgkamp, og det bliver jeg harm over som Victors far, siger Niels Peter Giliamsen.

- Vi har ikke haft nogen dialog med Kim overhovedet omkring Victor. Det er det, der gør mig harm, at han så udstiller det på den måde, som nu ordner vi hele verden., siger Victors far, Niels Peter Giliamsen.
- Vi har ikke haft nogen dialog med Kim overhovedet omkring Victor. Det er det, der gør mig harm, at han så udstiller det på den måde, som nu ordner vi hele verden., siger Victors far, Niels Peter Giliamsen.

I dag erkender politikeren, at han ikke har snakket med Victor.

Føler han har snakket med Victor

 – Nej, jeg har ikke snakket med Victor, men jeg har mødt ham på oppe på torvet i Terndrup, siger Kim Edberg Andersen.

Men det nævner du jo?

– Ja, det er rigtigt.

Hvorfor nævner du så det, hvis du ikke har mødt ham?

Kim – Jamen, det følte jeg, at jeg havde, siger Kim Edberg Andersen.

Har ikke haft dialog

Victor og hans familie føler sig misbrugt af den lokale kandidat.

 – Vi har ikke haft nogen dialog med Kim overhovedet omkring Victor. Det er det, der gør mig harm, at han så udstiller det på den måde, som nu ordner vi hele verden, siger Niels Peter Giliamsen.

Kim Edberg Andersen fortæller, at han ikke har haft i sinde at bruge Victor i et politisk spil.

 - Fordi det er sådan en følelsesmæssig sag, så kan jeg ikke andet end beklage, hvis de synes det, og hvis de synes det, så kan jeg kun undskylde overfor Niller.