Seneste nyt:

Kristoffer Hjort Storm beholder plads i regionsrådet i respekt for vælgerne

Han landede en rådmandspost i Aalborg Byråd og blev samtidig valgt ind i regionsrådet. Efter at have været i tænkeboks siger han nu ja tak til begge poster.

Det kan være lidt udfordrende at tage sine valgplakater ned i fredagens blæsevejr. Det har også været en udfordring for Kristoffer Hjort Storm (DF) at vælge, om han skulle tage imod pladsen i regionsrådet, som han sikrede sig ved tirsdagens valg.

Der blev han partiets topscorer med 1.248 stemmer - 140 flere end partiets spidskandidat Ib Madsen.

- Vælgerne har valgt at pege på mig. Derfor synes jeg, at udgangspunktet må være at give det et forsøg og se på, om jeg kan få det til at passe sammen med at sidde i byrådet som rådmand, siger han.

Havde ikke regnet med at blive valgt

Det betyder, at han skal bestride fuldtidsjobbet som rådmand i Aalborg Kommune og ved siden af være regionsrådsmedlem.

- Jeg havde ikke forventet at blive valgt til regionsrådet og slet ikke, hvis Dansk Folkeparti kun fik ét mandat, siger Kristoffer Hjort Storm.

Til gengæld har han frasagt sig nogle af de poster, der følger med at være regionsrådsmedlem. Og det er en særlig situation, mener TV2 Nords politiske analytiker Søren Wormslev.

- På bundlinjen får Dansk Folkeparti ikke helt den pakke, de kunne have fået, er vurderingen fra Søren Wormslev, TV2 Nords valganalytiker.
- På bundlinjen får Dansk Folkeparti ikke helt den pakke, de kunne have fået, er vurderingen fra Søren Wormslev, TV2 Nords valganalytiker.
Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

- Der er andre partier, der bliver glade, når han siger nej til det. Så er der nogle eksterne poster, der kan gives til nogle andre DF'ere, som ikke sidder i regionsrådet. Men man kan sige, at på bundlinjen betyder det, at Dansk Folkeparti ikke får hele den pakke, de kunne have fået, siger Søren Wormslev.

På valgaftenen var Kristoffer Hjort Storm en del af konstituteringen med rød blok i Aalborg Kommune. Men dagen efter vendte det - han tilsluttede sig blå blok - og så fik han en post som senior- og omsorgsrådmand.

Ved konstitueringen i Aalborg valgte Kristoffer Hjort Storm i første omgang at slutte sig til Thomas Kastrup-Larsen og rød blok. Men dagen efter skiftede han side.
Ved konstitueringen i Aalborg valgte Kristoffer Hjort Storm i første omgang at slutte sig til Thomas Kastrup-Larsen og rød blok. Men dagen efter skiftede han side.

- Der åbnede sig en mulighed for Jan (Nymark Thaysen (V), red.) og de andre borgerlige, som gjorde, at vi kunne tilgodese vore egne interesser, sagde Kristoffer Hjort Storm dengang.

Nu beholder han begge poster - i hvert fald indtil videre.

- Og så kan det være, at efter vi er kommet i arbejde, at det bliver en for stor arbejdsbyrde, og så må vi tage konsekvensen og give mandatet videre til Ib (Madsen, red.), siger Kristoffer Hjort Storm fredag.

I 2017 var Jørgen Hein (Radikale Venstre) i samme situation som Kristoffer Hjort Storm. Han valgte Regionsrådet fra.
I 2017 var Jørgen Hein (Radikale Venstre) i samme situation som Kristoffer Hjort Storm. Han valgte Regionsrådet fra.
Foto: Arkiv/TV2 Nord

Det var lige præcist det, der skete for Radikale Venstre ved kommunal- og regionalvalget i 2017.

- Jørgen Hein valgte på det tidspunkt at sige, at "så fravælger jeg mig pladsen i regionsrådet og koncentrerer mig om at være rådmand og overlader regionsrådspladsen til den anden kandidat", fortæller Søren Wormslev.

Men Dansk Folkeparti gør det anderledes. Kristoffer Hjort Storm beholder sit mandat - for nu.

Forsiden lige nu

diabetes armbånd

Nordjyderne er hyppigere ramt af denne alvorlige sygdom

280424 Vejr

Varm søndag slutter af med kraftige tordenbyger

280424 Næssund

Frygter for den sidste træfærges død: Krisemøde og middagsselskaber skal redde Næssundfærgen

Nordjyllands Beredskab brand brandslukning  genre

Skraldecontainer brændte ud sent lørdag: Årsagen er endnu ukendt

60_percent

play Forældre efterladt med trafikskadet søn

Til forsiden

Til forsiden