Seneste nyt

fra Nordjylland

Tyveri ved højlys dag fra trælasthandel

Tre personer begik 16. April et yderst frækt tyveri fra Rold Trælasthandel ved Arden.

Her gik de ind i forretningen og nappede seks boremaskiner, som de slap afsted med.

Det oplyser lokalpolitiet i Himmerland fredag formiddag.

Tyvene gik ind i forretningen klokken 15.30 og forlod kort tid efter stedet med værdigenstande for 20.000 kroner. 

Politiet har fået overleveret overvågning fra stedet, og de efterforsker sagen yderligere, lyder det videre.

Det er dog indtil videre intet signalement af gerningsmændene, oplyser politiet afslutningsvist.