Seneste nyt

fra Nordjylland

Forårsvarmen ligger og lurer, men det bliver ikke på denne grå onsdag

Det ser gråt ud fra morgenstunden, og det kølige vejr hænger også ved med tre til fire grader i det nordjyske.

Dagen igennem vil der samtidig være mulighed for flere byger, fortæller TV 2 Vejrs Lone Seir. 

Der er mulighed for, at solen stedvist kan finde vej mellem skyerne. 

Vinden vil være aftagende i løbet af dagen, hvor et lavtryk trækker længere mod syd, men fra morgenen er der en jævn vind fra østlig retning.

i løbet af dagen kan temperaturen snige sig op på ni grader. 

Der vil være ustadig vejr mod aftenen, men vinden vil næsten ikke være til at mærke. 

Det kølige vejr har forhåbentlig snart sin ende, og flere prognoser peger på en forårsvarme op til 18 grader i weekenden. Det kan du læse om her.