Seneste nyt

fra Nordjylland

Nordjylland flager for Dronning Mary

Bybusserne har allerede fra mandag morgen haft de rød-hvide flag til at vejre i fronten.

Anledningen er naturligvis Danmarks nye Dronning Marys fødselsdag - hun fylder 52 år.

Og det blev også i Nordjylland fejret på både busser og bygninger - blandt andet Limfjordsbroen og Aalborg Banegård var klar med Dannebrog.

Det er en tradition, at vi i Danmark viser Dannebrog på både bygninger og busser, når medlemmer af den kongelige familie fylder år. 

Udover de mange flag landet over bliver Dronning Mary for første gang fejret med en kanonsalut fra Kronborg Slot klokken 12. Det er en gammel tradition, der udføres, når landets konge eller dronning har fødselsdag.

Her ses Dronning Mary til Royal Run i Aalborg, da hun stadig var kronprinsesse.
Her ses Dronning Mary til Royal Run i Aalborg, da hun stadig var kronprinsesse.
Foto: Tommy Hald