Seneste nyt

fra Nordjylland

Politiet advarer: Husk det nu - ellers kan det blive dyrt for dig

- Følger din p-skive med tiden?

Sådan skriver Fyns Politi på Facebook lørdag eftermiddag, skriver bt.dk.

Anledningen er naturligvis sommertiden, hvor vi natten til søndag 31. marts stiller uret en time frem. Det sker klokken 02.00, hvor uret 'spoles' en time frem til klokken 03.00.

quote Vær opmærksom på, at ikke alle elektroniske p-skiver automatisk skifter til sommertid

Fyns Politi på Facebook

De fleste af os registrerer det knap nok, fordi vores smartphones automatisk indstiller tiden for os. Men ét punkt kan det betale sig selv at stille skiven, så at sige.

- Har du en elektronisk p-skive, skal du være opmærksom på, at ikke alle elektroniske p-skiver automatisk skifter til sommertid!

- Så dobbelttjek lige skiven i bilen, inden du kører ud i morgen søndag – ellers gør parkeringsvagten det, skriver Fyns Politi på Facebook.

Og mon ikke det samme gælder for de nordjyske parkeringsvagter.