Kvadratmeter i Rebild er blevet meget mere værd

Boligpriserne stiger for tiden flere steder i Nordjylland, hvor Rebild Kommune er den klare højdespringer.

Boligmarkedet går ikke lige godt alle steder i Nordjylland for tiden. To kommuner skiller sig ud med rigtig flotte prisstigninger, mens tre skiller sig ud med fald i værdien. Det viser en opgørese fra bolighed.dk

Det især i Aalborg og Rebild kommuner de har stigninger. Hvis man sammenligner 2. kvartal 2017 med 2. kvartal 2016, så er boligpriserne steget med 8,7 procent i Rebild, mens de er steget med 7,7 procent i Aalborg Kommune. Bolighed.dk har regnet ud, at et hus på 140 kvadrameter i Rebild Kommune er steget med 120.000 kroner siden 2. kvartal 2016. 

Læsø viser også rigtig flotte tal, hvor prisen er steget med hele 9,4 procent i forhold til 2. kvartal 2016. Priserne på Læsø er dog faldet med 1 procent sammenlignet med 1. kvartal i år. 

Værst ser det ud for boligpriserne i Frederikshavn Kommune. Sammenlignet med 2. kvartal 2016, så er priserne faldet med 5,4 procent i 2. kvartal af 2017. 

I forhold til kvadratmeterpris, der får man suverænt mindst for pengene i Aalborg Kommune, der har en gennemsnitlig kvadramterpris på 16.317 kroner. Til sammenligning er kvadratmeterprisen 6.727 i Morsø Kommune. 

Det vil sige, at du kan købe et hus på 140 kvadratmeter i Aalborg til 2,3 millioner kroner. Det skal du i Morsø Kommune kun betale 940.000 kroner. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland