Efter brand: Politi efterlyser vidne, der optog video

Kort efter branden blev der lagt en privat video på Facebook. Nu efterlyser politiet den kvinde, der offentliggjorde videoen.

Nordjyllands Politi har stadig ikke offentliggjort årsagen til den voldsomme brand, der den 8. december raserede en boligblok i Hobro. Og nu efterlyser politiet et specifikt vidne i forbindelse med efterforskningen.

Kort efter branden lagde en ung kvinde en video op på Facebook. Videoen er optaget fra boligblokken vest for den brændende bygning. På videoen kan man angiveligt høre kvinden kommentere på branden.

- Hun filmer op imod den lejlighed, hvor ilden startede. Hvis vi kan se i hvilket vindue ilden er kraftigst, kan det give os en idé om, hvor den er startet. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med hende, så vi kan se den video, forklarer Preben Møller, politikommissær hos Nordjyllands Politi.

Det er et andet vidne, der under branden så videoen i sit Facebook-feed. Men vidnet kunne efterfølgende ikke finde videoen igen, eller huske navnet på den kvinde, der havde lagt videoen op, og det er heller ikke lykkedes politiet selv at finde videoen på Facebook.

Preben Møller opfordrer kvinden, der optog videoen til at tage kontakt til politiet på telefon 114, ligesom de stadig også meget gerne hører fra andre vidner til branden.

Ved branden i ejendommen blev 18 lejligheder skadet.

Se billeder fra branden i Hobro 8. december.

Storbrand i Hobro

brand_hobro_2.jpg

play Efter brand: Politi efterlyser vidne, der optog video

091219_web_politi_brand.jpg

Politiet om brand i Hobro: Vi undersøger fortsat omstændighederne bag branden

befunky-collage.jpg

Efter brand i Hobro: Dina har oprettet en hjælpegruppe

def_thumb,50_percent

play Dagen derpå: Der er sket store skader efter branden i Hobro

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland