Kunne jeg have forudset, hvad der ville ske? Overså jeg nogle tegn? Hvad var der sket, hvis jeg ikke var gået med hundene den aften?

Det er blot nogle af de mange spørgsmål, som 35-årige Morten Larsen har stillet sig selv igen og igen, efter hans daværende kæreste i juni 2016 knivdræbte deres datter Bell.

Drabet foregik på få minutter, efter Morten Larsen var gået ud for at lufte parrets to hunde.

Lige siden har han prøvet at forstå, hvorfor det skete, og om han kunne have forhindret tragedien.

Vigtig information

I dokumentaren ’Det utilgivelige’ har Morten Larsen med hjælp fra et tv-hold undersøgt, hvad der skete forud for drabet på hans datter. De har dykket ned i journaler, politirapporter og retsdokumenter.

Mortens ekskæreste blev idømt en anbringelsesdom på ubestemt tid, fordi man vurderede, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Under optagelserne besøgte de en retspsykiater, som forklarede, at man sagtens kan planlægge en forbrydelse samtidig med, at man er psykotisk og sindssyg.

Og netop den information har været vigtig for Morten Larsen:

- Alle andre har sagt, at det ikke har været planlagt, fordi hun var sindssyg. Og det har bare ikke givet mening for mig, fortæller Morten Larsen.

Derudover har det været en form for terapi for Morten Larsen at fortælle sin historie.

I dag er han kommet frem til, at han ikke kunne have forhindret det, der skete.

Erkendelsen har givet plads til mere af det gode i livet. Blandt andet en familieforøgelse.

Et nyt kapitel

Egentlig havde Morten Larsen sagt til sig selv, at han var færdig med kvinder. Men det var ikke så længe, det holdt.

I slutningen af 2016 blev han kærester med den et år yngre Nadia Lykkegaard. Hun var fra samme by og kendte derfor godt til hans historie og bagage.

Nadia har en datter fra et tidligere forhold, så de blev en familie på fire. Og for godt halvandet år siden besluttede de at få et fælles barn.

Barnet blev på en måde et symbol på et nyt kapitel i Mortens liv.

- Jeg kan jo godt lide børn, så det var egentlig helt normalt at ville have et barn mere, siger Morten Larsen og understreger, at barnet på ingen måde skulle erstatte Bell.

- Man kan jo ikke erstatte et barn med et andet. Vi ville bare gerne have et barn sammen.

Vreden er der stadig

Morten føler, at han er godt sted i dag. Men det har taget lang tid at komme dertil.

I en lang periode var han nødt til at lukke helt af for alle de grimme tanker og minder fra den dag. Det blev en overlevelsesteknik.

Han valgte at fortsætte livet og hverdagen, som om det altid kun havde været ham og hans søn.

- Jeg var nødt til at lukke bogen, der handlede om, hvad der skete med Bell, og så starte forfra med mig og min søn, fortæller Morten Larsen.

Da han tog valget om at fortælle sin historie, var det også et valg om at åbne den bog igen.

Formålet med tv-programmet var at prøve at forstå, hvad der skete dengang, for at kunne gøre sig fri af vreden.

Men selvom flere brikker er faldet på plads hos Morten, er vreden der stadig i dag. Og den forsvinder nok aldrig, har han erkendt.

Han oplever også stadig, at der dukker ubehagelige små klip op på nethinden fra den aften – både i søvne og når han er vågen.

Men der går længere imellem dem i dag. Dog går han stadig med en frygt for at møde sin ekskæreste.

Scanner bybilledet

Selvom Morten Larsens ekskæreste har fået en anbringelsesdom, har hun uledsaget udgang.

Han kan ikke rigtig forklare, hvad det er, han frygter ved at møde hende.

- Jeg ved jo ikke, hvad der ville ske. Men jeg ved heller ikke, hvad hun kan finde på, siger Morten Larsen.

Han tager ofte sig selv i at scanne bybilledet, når han er ude med sin ældste søn.

Fordi hun blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket, kan Morten Larsen godt forstå, at hun skal have behandling og ikke kan afsone sin straf i et almindeligt fængsel.

Men det, der er svært for Morten at forstå og acceptere, er, at hvis hun er rask nok til at gå uledsaget rundt, burde hun i hans øjne også være rask nok til at afsone sin straf i et fængsel.

- Det giver bare ingen mening for mig.

Pakker de dårlige tanker væk

I dag er Mortens ældste søn syv år og hans yngste otte måneder. Familien er flyttet fra Bindslev til en lille by knap syv kilometer derfra.

Og hvis man ser bort fra den sorg, der vil forfølge Morten resten af livet, så går det faktisk godt.

Der er selvfølgelig stadig ting, der minder ham om Bell og om det, der skete den aften. Det sker stadig dagligt.

Men Morten er blevet god til ikke at blive ved med at fastholde og tænke på alt det dårlige.

Alle de dårlige tanker har han lært sig selv at putte i en kasse og så lukke den.

- Så åbner jeg kassen, når det er tid til at tænke på det, forklarer Morten Larsen.

Dermed giver han det gode lov til at fylde mere end det dårlige. Og de gode minder om Bell får lov til at leve videre hos ham.

- Når jeg ser min søn gøre nogle ting, så kommer jeg til at tænke på, at sådan gjorde Bell også, fortæller han.

Morten har ikke haft kontakt til sin ekskæreste siden dagen for drabet og ønsker det heller ikke.

Mortens ekskæreste blev idømt en anbringelsesdom på ubestemt tid, som hun stadig afsoner.

TV 2 har i forbindelse med tv-programmet været i kontakt med Morten Larsens ekskæreste. Hun har ikke ønsket at medvirke i dokumentaren.