Se listen her: 28 danske restauranter får Michelin-stjerner

Noma er vendt tilbage i Michelin Guiden. Se hele listen nederst i artiklen.

Dette års fordeling af Michelin-stjerner i Norden er netop blevet offentliggjort i Musikhuset i Aarhus, og 28 danske restauranter er blevet tildelt i alt 35 stjerner.

Blandt aftenens største vindere var blandt andre Noma, der genvandt deres to stjerner efter sidste år slet ikke at have været med i kapløbet på grund af flytning. 

- Det var på tide at tage det næste skridt og udvikle os. Bygge et nyt hjem til holdet. Vi har været meget inspireret af vores rejser, og vi ville bygge et sted fra bunden, lød det fra Nomas mand på scenen om flytningen og genåbningen. 

Også Geranium, der igen i år var de eneste danskere, der blev hædret med tre stjerner, må siges at være sluppet særligt godt fra aftenen. Færøske Koks gik desuden fra at have én til to stjerner. 

Blandt nye nordiske spirrer på listen finder man københavnske Alouette. 

Startede som en køreguide

Michelin Guiden blev i 1900 skabt af dækfabrikanten Michelin for at få franskmændene til at køre mere i bil og dermed slide deres dæk. 

De første guides indeholdt derfor nyttige oplysninger til køreturen, men i 1930'erne blev de prestigefulde stjerner introduceret, og i 1983 landede den første hos en danske restaurant: Kong Hans Kælder i København.

Og netop Kong Hans Kælder var da også at finde på listen over de hædrede, da der mandag aften med Timm Vladimir ved roret blev uddelt stjerner til de fem nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Sidste år blev 26 danske restauranter hædret med i alt 31 stjerner. Dermed er der nu to nye restauranter og fire nye stjerner på listen, som du kan se nedenfor: 

DE 28 DANSKE MICHELIN-RESTAURANTER:

Jylland:

Henne Kirkeby Kro, Henne Kirkeby: To stjerner

Domestic, Aarhus: En stjerne
Gastromé, Aarhus: En stjerne
Frederikshøj, Aarhus: En stjerne
Substans, Aarhus: En stjerne
Ti Trin Ned, Fredericia: En stjerne
MeMu, Vejle: En stjerne

 

Sjælland: 

Slotskøkkenet på Dragsholm Slot, Hørve: En stjerne
Frederiksminde, Præstø: En stjerne

 

Københavnsområdet:

Geranium, København: Tre stjerner

Noma, København (NY): To stjerner
A|O|C, København: To stjerner
Kadeau København, København: To stjerner

Alouette, København (NY): En stjerne
Era Ora, København: En stjerne
Formel B, København: En stjerne
Jordnær, Gentofte: En stjerne
Kiin Kiin, København: En stjerne
Kokkeriet, København: En stjerne
Kong Hans Kælder, København: En stjerne
Marchal, København: En stjerne
108, København: En stjerne
Relæ, København: En stjerne
Søllerød Kro, Holte: En stjerne
Studio at the Standard, København: En stjerne
Clou, København: En stjerne

 

Bornholm og Færøerne:

Koks, Leynavatn på Færøerne: To stjerner
Kadeau, Aakirkeby på Bornholm: En stjerne


Michelinstjerner til Nordjylland?

40_percent,default_thumb

play Udebleven Michelin-stjerne: - Kunne have trukket arbejdskraft til Nordjylland

tabu.jpg

gallery De fik ingen Michelin-stjerne, men de fik ”The Plate”

180219 Michelin Aarhus uddeling

Se listen her: 28 danske restauranter får Michelin-stjerner

180219 Mikael Justesen

Ingen stjernedrys over Nordjylland: "De må have dyppet i den forkerte sovs"

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland