For godt en måned siden stod Michael Hyldgaard på flådestationen Korsør og mødte for første gang pressen i sin nye rolle som fungerende forsvarschef.

Dengang var han noget kortfattet i sine svar på de spørgsmål, journalisterne havde til den lange række af skandaler, der de seneste år har præget Forsvaret, og Forsvarets rolle fremover.

Men onsdag formiddag gav han sit første længere interview til TV 2.

Her kom han blandt andet ind på, hvad han ser som den største trussel mod Danmark, hvilke hovedopgaver det danske forsvar står overfor at løse, og hvad hans egen rolle bliver i den store omstilling, som Forsvaret står foran.

- Det er en alvorlig og seriøs opgave, som jeg tager på mig. Jeg er bevidst om, at det er det, jeg er gået ind til, siger han og tilføjer, at han går til opgaven med "stor ydmyghed".

Michael Hyldgaard svarer også på, hvad han mener er Forsvarets største opgave lige nu.

Den nye soldat vil ikke mærke forsvarsforliget

Som en del af opgaven med at "forsvare kongeriget Danmark og den danske befolkning" bliver det helt specifikt at påbegynde implementeringen af den nye forsvarsaftale til 95 milliarder kroner.

Og det kommer til at tage tid, før det kan mærkes på landets kaserner, fortæller han.

- Hvis man forventer, det hele er fiks og færdigt efter sommerferien, er det selvfølgelig ikke tilfældet, men vi kan se, at projekterne begynder at gå i gang, siger Michael Hyldgaard.

Han vurderer, at "den helt nye soldat" ikke umiddelbart vil kunne mærke forliget.

- Der har vi en kommunikationsudfordring i forhold til de helt unge – hvad kommer de til at mærke, hvornår kommer der til at ske noget?

- Det er en stor opgave, der involverer rigtig mange penge. Det er på en dyster baggrund, at vi skal det her, men det er en god aftale for Danmark, siger han.

Forbereder ultimativ kamp

Den dystre baggrund er krigen i Ukraine. Ifølge Michael Hyldgaard er Ruslands præsident, Vladimir Putin, den største trussel mod Danmarks sikkerhed lige nu.

Han vil dog ikke spekulere for meget i, hvordan situationen bliver for danske soldater, hvis Danmark som NATO-medlem havner i krig i Baltikum. Men i det danske forsvar forbereder man sig på det, han kalder "den ultimative indsats".

- Det gør alle soldater. Når man skal værne om Danmark, er det det, der kræves. Om nødvendigt skal vi kunne indsætte hele kampkraften, siger Michael Hyldgaard.

Kan du se en fremtid for dig, hvor danske soldater er i kamp i Baltikum?

- Jeg kan kigge bagud og konstatere, at danske soldater har været i kamp, for eksempel i Irak og Afghanistan. Hvis det er nødvendigt, skal danske soldater også gå i kamp i Baltikum. Det er i virkeligheden den ultimative kamp.

Hvad er den ultimative kamp?

- Vi forbereder os på konventionel kamp på en kampplads, hvor vi bruger alle de militære midler, vi har i værkstøjskassen.

Til det formål mener Michael Hyldgaard, at det er vigtigt, at Forsvaret får den rigtige bemanding og den rigtige udrustning. Det er der ifølge ham lagt op til i forsvarsaftalen.

Vil være ærlig om fejl

Michael Hyldgaards forgænger, Flemming Lentfer, blev fyret efter det kom frem, at den danske fregat Iver Huitfeldt var blevet sendt i kamp i Det Røde Hav med fejl på udstyret, som Forsvarsministeriet ikke var blevet advaret om.

Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Hvordan vil du undgå samme skæbne som din forgænger?

- Det ved jeg ikke, om jeg kan, men det vil jeg forsøge på. Der er lavet en redegørelse, som afslutter den sag.

Michael Hyldgaard understreger, at Forsvaret "står på mål for de beslutninger, vi træffer, og tager ansvar, for de opgaver, vi leverer". Og hvis der sker fejl, vil han "undgå at lave flere af samme slags fremadrettet".

- Jeg tror, det er vigtigt at være ærlig omkring fejlene, så snart man opdager dem, og i min opfattelse er det god embedsmandsskik at gøre opmærksom på, når man laver fejl, at få dem rettet, siger han.

Ingen mistillid

I kølvandet på Iver Huitfeldt-skandalen har det været et omdiskuteret emne, om politikerne på Christiansborg og Forsvaret modarbejder hinanden. Det mener Michael Hyldgaard ikke.

Et af de store problemer, der har været, har været et tilsyneladende manglende samarbejde mellem den politiske del og og den operative del af Forsvaret? Der er vel en form for mistillid der? Hvordan vil du bygge bro henover den mistillid?

- Jeg synes ikke, jeg har oplevet mistillid. Ikke i det job, jeg havde før, eller det job, jeg har nu. Den måde, jeg går til tingene på, er, at få løst opgaven først og fremmest. Og jeg gør det i et samarbejde, for jeg ved, jeg ikke kan gøre det alene, siger Michael Hyldgaard.

Han tilføjer, at præmissen for samarbejdet må være, at hvis Forsvaret laver fejl, så "retter man dem op".

Virkede presset

Det var en "meget spag" fungerende forsvarschef, som afgav interview til TV 2s forsvarskorrespondent Anders Lomholt.

Det mener Peter Ernstved Rasmussen, der er redaktør for det uafhængige forsvarsmedie Olfi.dk.

- Det så ud, som om han var mere presset end i hele sin tid i Jægerkorpset. Han kunne ligeså godt have læst de svar op af en bog, siger han om Michael Hyldgaards svar.

Ifølge Peter Ernstved Rasmussen var det "mildest talt ikke-svar", som Hyldgaard kom med.

- Det var svært at udlede særlig meget af hans tanker om, hvad der egentlig skal ske, og hvad han ser, der er det vigtige lige nu, siger han.

Det er dog ifølge ham vigtigt at sige, at vi nu – i modsætning til med Flemming Lentfer – nu har en forsvarschef, der har solid operativ erfaring.

Michael Hyldgaard har været udsendt med Jægerkorpset flere gange og har været chef for Specialoperationskommandoen, hvor han dermed har stået i spidsen for Jægerkorpset, Frømandskorpset og Siriuspatruljen.

Hvis du vil se interviewet i dets fulde længde, kan du se det på TV2 Play her.