Historien har det med at gentage sig.
I Dansk Folkeparti i Nordjylland står man lige nu i præcis samme situation, som Det Radikale Venstre stod i efter valget for fire år siden: Partiet har i Aalborg byråd sikret sig posten som ældrerådmand til partiets eneste medlem af byrådet.
Men: Samme person er blevet valgt til regionsrådet på partiets eneste mandat, som IKKE er tilfaldet spidskandidaten.
I 2017 besluttede den radikale Jørgen Hein, da valgresultatet forelå, at koncentrere sig om jobbet som rådmand og frasagde sig pladsen i regionsrådet, som han qua de personlige stemmer stod til at få. Det betød, at spidskandidaten Gitte Lopdrup, der kun fik næstflest personlige stemmer, alligevel blev medlem af regionsrådet (en plads, hun i tirsdags mistede, fordi Marianne Mulle Jensen denne gang slog hende på personlige stemmer - men det er en anden historie).
Hårdt valg for DF
Tirsdagens valg betød for Dansk Folkeparti tab af mandater både i byrådet i Aalborg og i regionsrådet. Begge steder måtte partiet nøjes med et enkelt mandat.
I Aalborg stod det tidligt på valgnatten klart, at det var spidskandidaten, viceborgmester Kristoffer Hjort Storm, der fik det ene mandat. Han indgik en konstitueringsaftale med rød blok, som han imidlertid næste dag fortrød.
Han skiftede til den borgerlige valggruppe, som i kraft af hans mandat “stjal” en af de rådmandsposter, rød blok ellers havde fået (og som en socialdemokrat var udset til at besætte). Denne post - som ældre- og omsorgsrådmand - sikrede Kristoffer Hjort Storm sig selv.
Og så var det, at historien fra 2017 gentog sig, blot med andre aktører:
Da de personlige stemmer til regionsrådsvalget sent onsdag var talt op, viste optællingen nemlig, at Kristoffer Hjort Storm også stod til at erobre en plads i regionsrådet. Han fik nemlig 1248 personlige stemmer, mens spidskandidaten, Ib Madsen, fik 1108.
Ikke nok tid til begge
At være rådmand i landets tredjestørste kommune er ikke noget deltidsjob. Især ikke for en politiker, der er sit partis eneste repræsentant i byrådet og altså ikke har partifæller, der kan markere partiets holdninger på andre områder.
Det erkendte Jørgen Hein hurtigt i 2017.
Kristoffer Hjort Storm gør sig formentlig i disse timer nogle af de samme tanker, men har i skrivende stund ikke frasagt sig pladsen i regionsrådet. Det er der formentlig flere grunde til:
For det første: Kristoffer Hjort Storm kunne nok indpasse det månedlige møde i regionsrådet i sin rådmands-kalender, men problemet er de andre hverv, der følger med - poster, som partiet på valgnatten forhandlede sig til i forventning om, at mandatet i regionsrådet tilfaldt Ib Madsen. Tilsammen tager disse hverv langt flere timer pr. måned end regionsrådsmødet.
For det andet: Efter DF’s katastrofevalg landet over tegner Kristoffer Hjort Storm til - som rådmand - at blive den højest placerede DF-kommunalpolitiker i landet. Det betyder, at HVIS Dansk Folkeparti trods tilbagegangen opnår en plads i den magtfulde bestyrelse for Kommunernes Landsforening, ville Kristoffer Hjort Storm være selvskreven til den. Det er et hverv, som også er tidkrævende.
Alt kan ske
Forhandlingerne om sammensætningen af KL-bestyrelsen - som føres på nationalt parti-niveau - er imidlertid slet ikke slut endnu.
Det betyder, at Ib Madsen fra Brovst nok må vente i usikkerhed lidt endnu. Fortsætter han i regionsrådet eller ikke? Skulle det usandsynlige ske, at både Kristoffer Hjort Storm og Ib Madsen i den sidste ende takker nej til regionsråds-mandatet, vil det tilfalde et andet af de nuværende medlemmer af regionsrådet, Erik Høgh-Sørensen, som fik 946 personlige stemmer.
Han er dog i mellemtiden også blevet nyvalgt til byrådet i Hjørring…
Situationer som denne kan opstå, når partier opstiller de samme personer til flere politiske organer på samme tid. Intet i valgreglerne udelukker, at man kan gøre det - givetvis i et forsøg på at trække ekstra stemmer med kendte kommunalpolitikere på regionsrådslisten.
Men hvis den kandidat, der har fået flest stemmer to steder, frasiger sig det ene mandat, rejser det selvfølgelig det spørgsmål, om man respekterer vælgernes dom?
En række partier har i deres interne parti-love forbud mod dobbeltmandater. Det udelukker, at man i disse partier kan havne i et dilemma som det, Dansk Folkeparti lige nu står i.
