Seneste nyt

fra Nordjylland

2000 elever samlet i Gigantium

15 efterskoler var i dag samlet i Gigantium til det årlige påskestævne.

Her viste de hver sin gymnastikopvisning frem for de andre efterskoleelever.

Skyum Idrætsefterskole fra Thy har i år fået værtsrollen sammen med Blidstrup Efterskole fra Mors.

Svend Hagelskjær, der er forstander på Skyum Efterskole, er glad for påskearrangementet, der hvert år vender tilbage til Gigantium tirsdag før påske.

- Det er en dag, hvor vi laver sammenhold og får koblet eleverne på de forskellige skoler sammen. Så det er en stor dag for fællesskabet.

- Der er små konkurrencer for eleverne i løbet af dagen, men det handler i høj grad mere om at være med end om at vinde, siger forstander Svend Hagelskjær.

- Vinderne er publikum og selvfølgelig også eleverne, der får en stor oplevelse.

Hos Jacob Bystrup, der går på Han Herred Efterskole, var der spænding, før han sammen med sine efterskolekammerater skulle på gulvet.

- Det er den store af dem alle sammen. Det er finalen for os.

- Vi er selvfølgelig klar, fordi vi har gjort det mange gange nu, men vi er stadig nervøse, når der er så mange mennesker, lyder det fra Jacob Bystrup.

Se indslaget nedenfor:

Omkring 2000 efterskoleelever skulle i dag vise de gymnastikserier frem, de har øvet sig på de seneste måneder. Det skete ved det traditionsrige Aalborg-stævne i Gigantium, hvor et kæmpe publikum overværede opvisningerne.