Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nyrenoveret garage brændt ned: Særlig fare ved branden

En garage i garage i Skaldborg er brændt ned, efter der, under en renovering, er gået ild i den.

Det var naboen, der opdagede branden. Nordjyllands beredskab modtog alarmopkaldet 18.21 fredag aften, og var i løbet af få minutter på stedet med fire biler og syv mænd.

- Vi får slået branden ned, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Anders Brosbøl.

Der var ellers risiko for, at branden kunne have udviklet sig.

- Der var særlig fare, fordi der var gasflasker og batterier, men der er heldigvis kun gået ild i konstruktionen, slutter Anders Brosbøl.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Værtsby er klar til det største og vildeste nogensinde

Om under et døgn bliver en af årets største musikfester, Melodi Grand Prix 2026, skudt i gang i Arena Nord i Frederikshavn Kommune, og byen er mere end klar til at tage imod gæsterne.

Højthængende bannere præger gågaden, mens funklende guldguirlander hænger i vinduerne, og fra højtalerne i gågaden flyder melodierne fra årets opstillede musikartister til arrangementet.

- Vi har pyntet op for at skabe en værtsby i verdensklasse, fortæller Tina Dannow Andersen, ejer af Skoringen.

For Frederikshavn Kommune har det en helt særlig betydning, at de har fået tildelt værtskabet for det store musikarrangement.

- Det giver byen og området god omtale og markedsføring hele vejen rundt, lyder det fra Dan Kobberup, handelschef for Frederik.nu.

Direktør for Arena Nord, Tonny Thorup, har tidligere kaldt musikarrangementet for 'det største nogensinde' i Frederikshavn.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Skagen er et skridt tættere på miniby

Et mini-Skagen er på vej.

Projektet, der er lokalt forankret, modtager nu en donation fra nordjyske Melsen Fonden. Det oplyser foreningen Skagen Miniby i en pressemeddelelse.

Foreningen Skagen Miniby tæller i dag 120 medlemmer, der mødes regelmæssigt, hvor de genskaber udvalgte bygninger fra Skagen i et 1:10 målestoksforhold.

Donationen fra Melsen Fonden vil blandt andet gå til indkøb af de nødvendige remedier, som foreningen bruger til deres miniaturebygninger og er uvurderlig for foreningen.

- Vi er både glade og oprigtigt taknemmelige for den donation, vi har modtaget fra Melsen Fonden, lyder det fra Flemming Petersen, bestyrelsesmedlem og fundraiser i Skagen Miniby.

Melsen Fonden. Foto: Melsen Fonden
Foto: Melsen Fonden

- Skagen Miniby er et fint eksempel på et initiativ, hvor frivillige kræfter samles om at skabe noget, der både har social værdi og kan komme et bredere publikum til gode, fortæller Anker Laden-Andersen, formand for Melsen Fonden.

Det forventes, at de første tre huse i Skagen Miniby er færdige i løbet af foråret. Herefter vil arbejdet med resten af bygningerne fortsætte.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Op til en times kø efter uheld på motorvej

Opdateret 16.40.

Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, oplyser til TV2 Nord at begge spor igen er åbne, og den forulykkede bil er ved at blive fjernet.

En anden bil er midlertidigt gået i stå, og skal også fjernes, hvilket giver lidt trafikale problemer, men trafikken bevæger sig langsomt fremad.

Der var i ulykken tale om et solouheld, hvor en madbil kørte ind i autoværnet. Føreren er okay, og der er kun tale om materiel skade.

Et par hundrede meter længere nede i køen skete der et sammenstød, som politiet formoder skyldes opbremsninger, hvilket også skabte trafikale udfordringer. Her var der også tale om ren materiel skade.

Klokken 15.34 oplyser Nordjyllands Politi, at der nu er styr på situationen, og at der åbnes for trafikken igen.

'Der må dog forventes længere rejsetid den næste times tid,' skriver de i en pressemeddelelse.

Både 1. kørespor og 2. kørespor på E45 i nordgående retning var blokeret fredag eftermiddag.

Det fremgik af Vejdirektoratets trafikkort.

Ifølge Nordjyllands Politi skyldtes det flere uheld på strækningen mellem afkørsel Nørresundby N og motorvejskryds Vendsyssel omkring klokken 15, som har 'skabt store trafikale problemer'.

På grund af uheldet opstod der kø på strækningen, og man kunne forvente en forlænget rejsetid på mellem 30-60 minutter.

Politi og redning var på stedet, men der var udfordringer med afviklingen af myldretrafikken, lød det.

Opdateres...

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tyv var 'næsten' hurtigere end sin egen skygge

Der har tilsyneladende været en serietyv på spil natten til torsdag langs Aggersundvej.

Omend det ikke var Lucky Luke, der var på spil, så kunne tankerne hurtigt ledes i den retning, når man tager et kig på gerningstidspunktet. 01.23 ankom tyven til OK's tankstation i Skarp Salling, og allerede 01.24 var gerningspersonen forduftet med to elladekabler til en værdi af 40.000 kroner.

- Min efterforskernæse tænker, det var da pudsigt, fordi jeg har et fuldstændigt ligeartet forhold en time senere. Så det kan da ikke afvises, at der er nogen, der er kørt ad Aggersundvej i sydgående retning, siger Anders Nielsen, efterforsker hos Lokalpolitiet Himmerland.

Ladekablerne blev klippet over og taget med, inden turen gik videre mod OK-tanken i Nørager. Knap en time senere blev to nye elladekabler stjålet med præcis samme fremgangsmåde, og endnu gang var gerningspersonen væk fra stedet på under et minut.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.