Seneste nyt

fra Nordjylland

Efterlyst mand er fundet i god behold

Opdateret 18.20: Den efterlyste mand er fundet i god behold, og han er på vej hjem til familien. 

Nordjyllands Politi efterlyser en 62-årig dement mand, det skriver de på det sociale medie X.

Manden er gået fra sit hjem i Nørresundby klokken 12, og han er ikke kommet hjem endnu. Og det bekymrer familien.

De frygter, at han ikke kan finde hjem på grund af sin demens.

Han beskrives som 184 centimeter høj, almindelig af bygning, kort krøllet gråt hår, iført camouflagefarvet dunjakke, blå strikketrøje, lyseblå jeans, sort strikket hue og sorte sko. 

Han har ikke sin telefon med sig.

Nordjyllands Politi leder lige nu i Nørresundby og opfordrer til at kontakte 114, hvis der er nogen, der ligger inde med oplysninger. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.