UCN vil teste 400 sportsudøvere for at finde ud af, hvordan hjernerystelser påvirker atleter senere i deres karriere.
Spillerne står overfor hinanden iført brystbeskyttere, tandbeskyttere og store hjelme. De bukker sig ned i en halvt foroverbøjet position. Efter et par sekunder i total anspændthed bliver bolden givet op, og spillerne hamrer hårdt direkte ind i hinanden.
Sådan en scene udspiller sig ofte til træning hos Aalborgs bedste amerikanske fodboldhold, AaB 89'ers. Og netop ved disse kollisioner øges risikoen for hjernerystelser for spillerne.
Nu vil et forskningsprojekt fra fysioterapeutuddannelsen på UCN kigge på, hvorfor sportsudøvere, der tidligere har været ramt af en hjernerystelse oftere bliver ramt af skader senere i deres karriere. I dag anvender man forskellige metoder til at sikre, at sportsudøvere, der har pådraget sig en hjernerystelse, er helt symptomfri, før de får lov til at træne igen.
Symptomfri, men med skjulte ar
Signe Refsgaard Bech er lektor ved UCN og en af personerne bag forskningsprojektet. Hun siger:
- Vi har set, at når en sportsudøver har haft en hjernerystelse, og de vender tilbage til deres respektive sport, så er de overrepræsenteret med andre skader.
Derfor vil UCN de næste fire år teste mindst 400 danske sportsudøvere for at blive klogere på netop perioden efter, udøveren er blevet symptomfri.
- Vi håber på at finde ud af, hvad perioden er fra, at man er symptomfri efter sin hjernerystelse til man rent faktisk er fysiologisk rehabiliteret og altså er tilbage på samme niveau, som man var inden hjernerystelsen, siger Signe Refsgaard Bech
Hjernerystelse stoppede håndboldtalents karriere
Amerikansk fodbold er en af de sportsgrene med størst risiko for hjernerystelse. Men også i mere udbredte former for sport, som fodbold, håndbold og ishockey sker det, at spillere pådrager sig hovedskaden.
Det ved nordjyske Søs Søby alt om. Hun var et af Danmarks helt store målmandstalenter i dansk kvindehåndbold og spillede for Danmarks landshold. Men i sin niende landskamp 11. oktober 2014 bankede hun hovedet i gulvet, og det skulle få store konsekvenser.
- Det var jo et splitsekund, der ændrede mit liv, siger Søs Søby, om det skæbnesvangre øjeblik.
Hun fik en hjernerystelse, der skulle vise sig at ende hendes håndboldkarriere. I flere år skulle hun kæmpe med effekterne af sin skade.
- Jeg lå inde i et mørkt rum med flybriller på. Jeg kunne ikke rigtigt holde til nogle lyde. Bare hvis folk hviskede til mig, så var det som om, nogle stak en kniv ind i hovedet på mig, fortæller Søs Søby.
Vi skal vide mere
Det kan altså have store personlige og spillemæssige konsekvenser, hvis hovedet kommer til skade. Derfor synes Søs Søby godt om, at der kommer mere fokus på behandlingen af hjernerystelser.
- Vi ved ikke meget om, hvordan man behandler disse skader. Og derfor gør det mig simpelthen så glad helt ind i hjertet, at der er nogle, der tager fat om det her, siger Søs Søby.
