Kort Nyt

Nye billeder af formodet voldtægtsmand

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den formodet gerningsmand til den voldtægt og det voldtægbtsforsøg, der for en uge siden fandt sted i Østerådalen er endnu på fri fod. 

Det har fået Nordjyllands Politi til at offentliggøre nye billeder af den formodede gerningsmand.

De nye billeder af den mistænkte er fra lørdag den 21. oktober altså dagen efter voldtægten og voldtægtsforsøget i Østerådalen.

Her er den mistænkte blevet set cykle rundt i ført en t-shirt i området omkring Grønlandskvarteret og herefter på Brøndlundsvej, Fridtjof Nansens Vej, Hellevangen, Solvangen og Byplanvejen.

- Vidner har desuden til os oplyst, at den mistænkte mand i sagen ikke talte dansk, og at han umiddelbart heller ikke talte engelsk, siger Carsten Straszek, der tilføjer, at det ud fra vidnernes forklaringer er politiets opfattelse, at manden har haft svært ved at finde vej, idet han flere gange er blevet set i området.

Men selvom manden har talt med enkelte tyske og franske gloser, er det ikke politiets indtryk, at han har et af de her to sprog som modersmål.

Siden fredag i sidste uge har manden været eftersøgt af Nordjyllands Politi. Derfor offentliggjorde politiet i onsdags overvågningsbilleder af manden. Og fredag middag er der så kommet nye.

Tøj efterladt på gerningssted

Det er ikke kun billeder af den mistænkte, der nu offentliggøres. 

Også billeder af mandens sandaler og trøje, som han efterlod på gerningsstedet, bliver der nu offentliggjort billeder af.

- Vi vil også gerne kontaktes, hvis der er nogle borgere, som har set manden cykle med den store fladskærm bagpå. Vi vil også gerne kontaktes, hvis der er nogle borgere, der har videoovervågning eller andre videooptagelser af personen, der cykler med den store fladskærm, siger Carsten Strazsek, og fortsætter:

- Ring hellere én gang for meget end en for lidt. Vi skal have den her sag opklaret.

Flere tog aflyst med signalfejl

For anden gang på få dage giver signalfejl hos Banedanmark udfordringer for de nordjyske togpassagerer.

Togdriften er nemlig endnu en gang indstillet flere steder i Vendsyssel. Det skriver Banedanmark på X.

Det er mellem Hirtshals-Hjørring og Frederikshavn-Strandby, at der ikke kører toge. Der er dog indsat togbusser i stedet for.

Forventningen er lige nu, at togdriften vil være indstillet frem til klokken 22 i aften.

Var løsladt i få timer: Så begik 27-årig røveri

I den seneste måneds tid har Nordjyllands Politi haft travlt med at sætte efter en 27-årig mand.

Han har nemlig begået ikke mindre end syv forskellige forbrydelser, som tæller blandt andet tyveri og hærværk. Faktisk blev han løsladt fredag formiddag - for blot et par timer senere at begå røveri i et supermarked i midten af Aalborg.

Det sidste blev dråben for politiet og anklagemyndigheden, som valgte at sende ham i grundlovsforhør. Det fortæller Mette Bendix, anklager hos Nordjyllands Politi.

- Røveriet indebar, at han forsøgte at stjæle to øl fra supermarkedet. Da han blev opdaget, kaster han en af dåsene mod en ansat. Så han er også sigtet for vold, fortæller hun.

Ved Retten i Aalborg blev den 27-årige mand varetægtsfængslet i knap fire uger, men han nægtede sig skyldig og kærede kendelsen.

Tæt på fiasko: Aalborg Håndbold sniger sig videre efter cup-sejr

Aalborg Håndbold havde lørdag svært ved at finde melodien med Nordsjælland Håndbold.

I sæsonens første kamp, onsdag i Super Cuppen mod GOG, fik Aalborg Håndbold til sidst sejren med hjem, selvom det holdt hårdt.

Lige så hårdt holdt det, da holdet var taget til Hillerød for at spille mod Nordsjælland Håndbold i ottendedelsdelsfinalen i Santander Cup.

Men det var en kamp, der længe kunne gå begge veje, men som endte med en Aalborg-sejr på 28-30.

Første halvleg begynder med skiftende føringer til holdene på maks et mål, og det er Nordsjælland, som slutter halvlegen med at være foran med 15-14.

Anden halvleg bliver det kun være for Aalborg, som hurtigt kommer bagud med hele fire mål. Aalborgenserne får herefter sammensat en god stime på fem mål i træk og tager en 1-måls føring.

Føringen er dog væk med lidt over et minut tilbage af kampen ved stillingen 28-28. Aalborg har den sidste kynisme og får sat to afgørende scoringer ind.

Dermed er holdet klar til kvartfinalerne i Santander Cup. Her kender man endnu ikke modstanderen, men næste modstander er Ribe-Esbjerg, når Herre Håndbold Ligaen begynder 7. september. Herefter står den på Champions League mod Nantes.

Nu er 360 meter langt skib kommet i havn

Med en ganske stor følge af slæbebåde har det kæmpe store skrotskib FPSO Fluminense været på vej til Frederikshavn i over tre måneder.

Lørdag eftermiddag lykkedes det imidlertid at få skibet til havnen. Det fremgår af Vesselfinder.

Det brasilianske skib er 360 meter langt, og det var med lidt drama, da skibet nærmede sig Frederikshavn. For først i sidste uge blev der landet en aftale mellem skrotværftet MARS og Frederikshavn Kommune om, at FPSO Fluminense kunne ligge i Frederikshavn.

Det er den største ordre i MARS' tid i Frederikshavn, når det kæmpe store skib skal skrottes.

Fuld mand lavede hærværk på politibil

Ligesom mange andre markeder fylder festen og alkoholen også på Brønderslev Marked.

For en 18-årig mand var der formentlig kommet lige lovlig meget indenbords, da han ved midnatstid begik hærværk på en politibil.

Han valgte nemlig at sparke til sidespejlet, indtil det faldt af, men vidner kunne udpege ham, da patruljen var væk fra bilen.

- Han blev anholdt og har fået lov til at sove rusen ud inde hos os, og så er han løsladt igen, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.

Der venter nu en bøde og en hærværkssag til den 18-årige mand.