Hvis jeg var statsminister: - Vi skal have skaffet flere praktiserende læger

Når året rinder ud, er det tid til at gøre status. Også på Christiansborg, hvor otte partier har folkevalgte fra Nordjylland. Dem har TV2 Nord inviteret til at holde deres bud på årets nytårstale set med nordjyske briller.

2019 bliver snart til 2020. Statsminister Mette Frederiksen holder 1. januar sin første nytårstale, og her får hun mulighed for at udstikke den politiske dagsorden for det kommende år. TV2 Nord har på tærsklen til det nye årti givet otte folketingsmedlemmer, der er valgt i Nordjylland, muligheden for at give deres bud på, hvad de ville sige, hvis de sad i Mette Frederiksens stol.

Nordjylland fik i 2019 igen en konservativ repræsentant på Christiansborg efter en valgperiode uden. Det skete, da Per Larsen blev valgt ind ved valget i juni. Den erfarne regionsrådspolitiker rykkede dermed ind på 'Borgen', hvor han blandt andet vil kæmpe hårdt for forbedringer på sundhedsområdet.

quote Nordjylland er den region, som har størst mangel på praktiserende læger, og der bliver desværre ikke flere af dem i 2020

Per Larsen, folketingsmedlem

- Når man bliver syg, er det simpelthen utrolig vigtigt, at man har en praktiserende læge, som man kender, og som kender sine patienter. Nordjylland er den region, som har størst mangel på praktiserende læger, og der bliver desværre ikke flere af dem i 2020. Vi kan faktisk se en nedgang, siger Per Larsen.

- Vi skal have uddannet nogle flere læger. Der bliver allerede uddannet mange, men vi skal speede op og få uddannet flere læger til almen praksis, og så skal vi også gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge, siger Per Larsen i sin nytårstale.

Artiklen fortsætter under videoen...

Se hele Per Larsens nytårstale.

Kommende mor glad for løft til børnene

Lisbeth Bech Poulsen skal være mor i begyndelsen af 2020 og går på orlov fra årsskiftet. Hun var sammen med SF med til at lande en finanslovsaftale, som betyder, at der i de kommende år bliver afsat penge til blandt andet at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Det glæder hun sig over i sin nytårstale.

- Nogle af de dårligste normeringer i landet har vi set i de nordjyske kommuner, fordi der simpelthen har været en for dårlig økonomi. Det retter vi op på nu. Vi har sagt til regeringen, at der skal afsættes flere penge til velfærdsområdet generelt og specielt til børnene. Nu får vi en lov om minimumsnormeringer, og vi får en ekstra halv milliard kroner til området allerede næste år, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Se hele Lisbeth Bech Poulsens nytårstale.

Seneste nyt

fra Nordjylland