For 62-årige Dorte Stigaard satte stress en stopper for karrieren. Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da lyskrydset skiftede fra grøn til rød, gik Dorte ud på den trafikerede vej

Dorte Stigaard blev alvorligt syg med stress. Så syg, at hun en dag ikke kunne afkode lyskurven, og hun gik direkte ud foran bilerne i myldretidstrafikken.

Se "Når livet tager en drejning" om Dorte Stigaard nederst i artiklen eller på TV 2 Play.

Dorte Stigaard er i København til en række møder ved en tænketank, da hendes syn og hørelse pludselig begynder at svigte. Hun får koldsved og går ud på toilettet, hvor hun låser sig inde i en bås.

I båsen falder hun om.

Hun kommer hurtigt til sig selv igen og tænker, at besvimelsen sikkert skyldes, at hun ikke har spist og drukket nok i løbet af dagen. Hun forlader toilettet, skruer smilet på og går tilbage til de andre.

Kort tid efter sker det igen. Til et erhvervstræf på Aalborg Universitet får hun et blackout og falder om på asfalten, da hun er på vej hen til en anden bygning.

- Det er lige før, det brænder fuldstændig sammen for mig, siger Dorte Stigaard.

Dygtige Dorte

62-årige Dorte Stigaard er vokset op med, at den, der har evnen, har pligten. Og evnerne har Dorte altid haft.

Hun drønede gennem uddannelsessystemet med gode karakterer og et ry som ”Dygtige Dorte”, og efter at have læst humanistisk datalogi på Aalborg Universitet fik hun det ene lederjob efter det andet.

Dorte i sit første lederjob i 1994. Foto: Privatfoto

Dorte Stigaard mener selv, at hendes røde hår og fregner i barndommen spiller en rolle for den karriere, hun har haft. 

Som barn følte hun sig nemlig anderledes.

Dorte Stigaard var den ældste af tre søskende. Foto: Privatfoto

- Jeg har ret tidligt følt, at jeg skulle vise, at jeg godt kunne klare mig, selvom jeg måske ikke var, som folk var flest, siger Dorte Stigaard.

En sitrende fornemmelse i kroppen

Dorte Stigaard er innovationsdirektør på Aalborg Universitet og har været det i fire et halvt år, da hun begynder at mærke de første symptomer på, at noget er galt. 

I begyndelsen er hun træt. Hun har en sitrende og nervøs fornemmelse i kroppen.

Jeg bliver virkelig bange og ked af det. Og så bryder jeg sammen og græder i et døgn i træk

Dorte Stigaard

Symptomerne bliver mere og mere insisterende. Hun kan ikke falde i søvn, og lykkes det alligevel, vågner hun og er desorienteret. Samtidig har hun en fornemmelse af, at der er en fare, der lurer i horisonten. At hun ikke har styr på sine ting.

Da hun går på tiltrængt juleferie, bliver hun syg med influenzalignende symptomer.

- Jeg er syg fra dag ét og bruger det meste af juleferien på at sove, siger hun.

Tilbage på jobbet efter juleferien beslutter hun sig for at geare lidt ned. Men symptomerne på, at noget er galt, forsvinder ikke - tværtimod.

Dorte Stigaard får synsforstyrrelser, har konstant hovedpine og ondt i maven, og så døjer hun med svimmelhed og besvimelser.

Dorte Stigaard fortæller sin historie i portrætserien "Når livet tager en drejning".

Med både en far og en farmor med Parkinsons bliver hun bekymret for, om hun er ved at blive alvorligt syg, så hun går til lægen, som påbegynder en udredning for både Parkinsons og en hjernesvulst.

Det skal dog vise sig, at det er noget andet, der er på spil.

Manden haster hjem

En aften sidder Dorte Stigaard hjemme i Aalborg og kigger på mødemateriale til et direktionsseminar, da hun pludselig ikke kan læse.

- Jeg bliver virkelig bange og ked af det. Og så bryder jeg sammen og græder i et døgn i træk, siger Dorte Stigaard, der ender med at melde afbud til seminaret.

Dortes mand Richard er på det tidspunkt IT-direktør ved Telenor i Norge, og han er derfor ikke hjemme i hverdagene. Han opdager, hvor slemt Dorte har det, da de efter episoden taler i telefon sammen.

Richard Stigaard overtager alle praktiske opgaver i hjemmet, da Dorte bliver sygemeldt.

Under samtalen græder Dorte og taler usammenhængende.

Richard Stigaard booker det hurtigste fly hjem til Danmark og giver besked til sin chef om, at han ikke ved, hvornår han kommer tilbage.

Går ud for rødt

Kort efter er der svar fra lægen. Dorte har hverken Parkinsons eller en hjernesvulst, men hendes blodprøver viser et højt niveau af kortisol, og hendes blodtryk er ”gået helt bananas”.

Dorte Stigaard bliver bedt om at udfylde skemaer for stress, angst og depression, og endelig får hun svar på, hvorfor hun har haft så mange symptomer. Hun er alvorligt syg med stress.

Efter lægebesøget oplever Dorte hvor slemt, det faktisk står til. På vejen hjem skal hun krydse et fodgængerfelt på en trafikeret vej i Aalborg.

Hun registrerer, at der er grønt lys - og så begynder hun at gå. 

Men lyset er ikke grønt. 

Tværtimod er det rødt, og Dorte Stigaard går direkte ud foran en bil, der må bremse hårdt op.

- Det er vildt, at det kan gå så galt. Det er så skørt, siger Dorte Stigaard, der stadig kan mærke en utilpashed i kroppen, når hun står ved lyskrydset.

Sygemelding og opsigelse

Dorte Stigaard bliver sygemeldt med stress, og beskeden fra lægen er klar. Hun må ikke købe ind, hun må ikke lave mad. Hun må derimod læse bøger, se på vandet og gå ture.

Richard bliver hjemme hos Dorte i en måned og overtager alle praktiske opgaver.

Lige så stille får Dorte Stigaard det bedre. Alligevel vælger hun at sige jobbet som innovationsdirektør op uden at have en plan for, hvad karrieren nu skal byde på.

Dorte Stigaard finder roen i naturen.

Hun mener, at stresssygdommen blev udløst af flere forskellige ting. Hun tager selv et ansvar for, at hun blev syg, men hun efterlyser samtidig en snak om de strukturer, krav og rammer, man har som leder.

- Det her med at finde ud af, hvordan man skaber nogle gode arbejdsforhold for lederne, er ikke noget, man taler om på ret mange arbejdspladser, siger Dorte Stigaard.

En bedre Dorte

I mange år har Dorte og Richard Stigaard talt om at tage ud på en længere rejse, og med den nye tilværelse er det pludselig blevet en mulighed.

Richard har valgt at sige farvel og tak til jobbet som IT-direktør i Norge, og når han vender hjem til Danmark, tager parret ud på en to en halv måned lang rejse.

Selvom det har været hårdt, og omstændighederne har været ubehagelige, er Dorte Stigaard begyndt at se på alt det positive, der kom ud af det, da hendes liv tog en drejning.

- Det er på mange måder også en bedre Dorte, der er kommet ud. En Dorte, der reflekterer mere over livet, og som har lidt andre prioriteter, end hun måske havde før. Det er ikke kun arbejde og karriere, der er vigtigt, siger hun.

- Det var et ordentligt gok i nødden, og det var forfærdeligt og skræmmende, mens det stod på. Men jeg er kommet godt igen, og jeg har det bedre, end jeg har haft længe. Det hele skal nok gå, slutter hun.

Se ”Når livet tager en drejning” her:

Når stress bremser karrieren - Når livet tager en drejning (S1:E2)

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen