Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vildmosekonflikt: Advokat vil have miljøministeren på banen

Balladen omkring et naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose er spidset så meget til, at lodsejernes advokat nu beskylder Aalborg Kommune for ulovlig indtrængen, overvågning, hærværk og tyveri.

Balladen omkring et naturgenopretnings-projekt i Lille Vildmose er endnu engang spidset til - senest i weekenden med demonstrationer og frihedsberøvelse af 33 borgere. Juridisk spidser situationen også til. Lodsejerne beskylder nu via deres advokat Aalborg Kommune for en lang række alvorlige ulovligheder - blandt andet overvågning, hærværk og tyveri.

De private jordejere, der har afgivet jord til en stor naturgenopretning i Lille Vildmose, er rasende over, at Aalborg Kommune nu også vil lade deres jord oversvømme.

Lodsejernes adgangsveje bliver lukket og gjort ubrugelige, når kommunen nu går i gang med dæmningsarbejdet. De indledende øvelser forleden gik ikke stille af.

- I den forbindelse var der en bulldozer, der om torsdagen prøvede at køre min far ned og om fredagen prøvede på at køre mig og en anden lodsejer ned. Det er så langt ude nu, siger Hanne Jensen, en af de berørte lodsejere i området.

  Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Strid om råderet over jord

Sagen har efterhånden strakt sig over flere år. Lodsejerne mener ikke, at kommunen har ret til at råde over deres jord. Kommunen derimod mener, at lodsejerne har afgivet retten.

Politiet bliver kaldt ud til mosen af kommunen, hver gang lodsejerne forsøger at stoppe entreprenørerne. Forleden blev politiet igen spurgt, hvorfor de genner jordbesidderne væk fra deres egen jord – og med hvilken hjemmel – altså med hvilken ret, de gør det.

- Der bakkede politiet bare ud og kørte uden at svare på det, siger Hanne Jensen.

Ifølge lodsejernes advokat, Jens Jacob Halling (H), fra advokatfirmaet Sønderby Legal i Aarhus, handler Aalborg Kommune ulovligt. I et brev til kommunen skriver han direkte: ”Kommunens handlinger bliver betragtet som værende at sidestille med ulovlig indtrængen, overvågning, hærværk og tyveri på ejendommen og knægtelse af ejendommens ukrænkelighed…”.

- Det er grov krænkelse af min klients ejendomsret – sådan med almindelige ord kan man jo kalde det tyveri, siger Jens Jacob Halling til TV2 Nord.

  Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Henvendelse til miljøminister

Han har i et længere og udførligt brev skrevet til Aalborg Kommune, at kommunen straks skal forlade området i Lille Vildmose. Han forventer dog ikke, at kommunen giver sig selv et såkaldt standsningspåbud og har derfor også sendt påkravet til miljøministeren.

- Man skal selvfølgelig vente med at lave de her arbejder, indtil retten har talt, men det vil kommunen ikke. Kommunen laver nærmest selvtægtshandlinger og siger: ”vi er komplet ligeglade med, hvad retten måtte mene om det her. Vi kører bare løs”. Vi har været ude for en del som advokater, men jeg tror, det er første gang, vi har været ude for en situation som den her – at man på den måde krænker borgernes rettigheder og ikke vil vente på, at domstolene taler, siger Jens Jacob Halling.

Adskillige sammenstød

Lodsejernes talsmand, dræningsmester Preben Clausen, er stødt sammen med politiet adskillige gange ude i vildmosen.

- Der går jo ikke 40 minutter, så holder de her. Det blev til 11 gange alene i forrige uge, siger Preben Clausen.

Han og lodsejerne har flere gange foreslået kommunen at give lodsejerne et regulært polititilhold – men det er ikke sket.

- Så har vi jo ret til at få det prøvet hurtigst muligt ved en dommer, og det er kommunen tilsyneladende ikke interesseret i. Hvis man havde så klokkeren en jura bagved det her, så ville det jo være oplagt at udstede polititilholdet i stedet for at bruge i hundredvis af polititimer på at tage herud og stå og snakke lidt med os og så køre hjem igen, siger Preben Clausen.

Se TV-indslag fra søndag, da 33 demonstranter blev tilbageholdt af Nordjyllands Politi, fordi de nægtede at følge anvisninger om at forlade deres egen jord.

 

Klaget til Aalborg Kommune

Ifølge lodsejernes advokat er det ulovligt, når Nordjyllands Politi bistår kommunen på den måde, som det er sket ude i mosen. Derfor har han bedt politiet oplyse med hvilken hjemmel, man har brugt magt overfor jordejerne.

- Det er jo sådan, at de fjerner lodsejerne derude fra deres egne jorder, deres egne ejendomme. Og det er helt i strid med grundloven, siger Jens Jacob Halling fra Sønderby Legal.

Lodsejernes jurist i landboorganisationen Agri Nord har også klaget til Aalborg Kommune, som han mener bør vente på en afgørelse fra taksationskommissionen, før man begynder at nedlægge veje på private grundejeres jord.

- Vi kan se, at vejen bliver helt oversvømmet. Dæmningsarbejdet vil få vandet til at stå over vejen halvdelen af året. Og resten af tiden vil vejen være i så dårlig og pløret stand, at den vil være ubrugelig. Alle ejendomme har en vej. Sådan er det. Hvis man ikke kan komme til sin ejendom, så har man den ikke rigtigt længere, siger Hans Ole Kristensen, landboretskonsulent i Agri Nord.

Lodsejerne har flere gange bedt om, at kommunen køber deres jord, så de kan slippe for den opslidende kamp i mosen.

- Jorden er jo blevet ubrugelig for os. De vil sætte en halv meter vand derinde på vores jord. Det er ikke mere end rimeligt, at de så køber den jord. Indtil videre har de brugt langt flere penge på at bekæmpe og overvåge os. Hele situationen er kommet for langt ud. Jeg begriber ikke, at vores politi skal bruges til det her længere, siger Hanne Jensen, lodsejer i Lille Vildmose.

FORSTÅ KONFLIKTEN:

I forbindelse med et naturprojekt, der blandt andet indebærer udsætning af elge, begyndte Aalborg Kommune i 2018 at grave med maskiner på privat jord i vildmosen. Kommunen mener, den har en færdig aftale med lodsejerne. Det mener lodsejerne ikke.

 

Konflikten har betydet flere sammenstød med 28 lodsejere i området. De er rasende over, at kommunen er ved at bygge en dæmning, der snart oversvømmer deres jorder. Det har de aldrig givet lov til, mener de.

 

Sagen er ikke afsluttet, mener lodsejerne, som har en advokat på sagen.

 

Aalborg Kommune er ikke i tvivl om, at den handler korrekt og med lovhjemmel.

Kommunen har travlt med projektet

Aalborg Kommune og lodsejerne har flere gange forsøgt at tale sig til rette - men uden held. Kommunen har travlt, fordi Lille Vildmose er del af et større Life-projekt med naturgenopretning, som involverer EU-midler. Ifølge Hans Henrik Henriksen, den ansvarlige rådmand i Aalborg Kommune, er dæmningen, som der arbejdes på lige nu ude i mosen, den sidste brik, der skal til for at kommunen kan få udbetalt EU-pengene

- Det er et 40 millioner kroner stort projekt, hvor vi får støtte fra EU. Og der har vi en deadline, der hedder den 31. december, og så skal vi være færdige, siger rådmanden.

Lodsejernes advokat, Hans Sønderby, med speciale i EU-ret, er ikke enig i, at kommunen behøver at arbejde under en deadline.

- EU ikke sådan indrettet, at man ikke kan få en udsættelse i sådan en situation under de her givne omstændigheder, siger Hans Sønderby.

Se TV-indslag til advokat Hans Sønderby herunder - artiklen fortsætter efter videoen.

 

Ifølge advokaten kommer et økonomisk mellemværende mellem Aalborg Kommune og EU ikke hans klienter ved.

- Jeg kan bare sige, at de økonomiske forhold i kommunen er uvedkommende. Sagen begyndte for ti år siden, og kommunen har derfor haft en årrække til at få det på plads. Det her skulle have været på det rene for længe længe siden, siger Hans Sønderby.

Kommune har loven på deres side - siger de

Aalborg Kommune har under den seneste ballade fastholdt, at den har retten på sin side.

- Vi har naturfredningsnævnets afgørelse til, at vi kan udføre arbejdet nede i vildmosen, som det sker lige nu, siger Hans Henrik Henriksen.

Hans Sønderby er ikke enig

- Det, de vil gennemføre, er noget andet end det, man har fået tilladelse til. I forhold til det oprindelige projekt er der en række spørgsmål, der ikke er taget stilling til: adgangsvejene på lodsejernes jord? Hvor skal dæmningen ligge? Hvor meget jord må der skrabes af? Og endelig mangler man en afgørelse fra taksationskommissionen, forklarer Hans Sønderby og fortsætter:

- Derudover skal økonomien være på plads. Begge dele halter i det her tilfælde. Derfor ønsker vi, at retten skal tage stilling til vores klienters indsigelser, inden projektet bare bliver gennemført med varig skade på ejendommen og jorderne, siger advokat, Hans Sønderby.

Konflikten i Lille Vildmose er en kompliceret en af slagsen - og en konflikt, der har flere år på bagen. Hvis du vil blive klogere på, hvad konflikten går ud på, kan du dykke ned i temaet om sagne her:


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen