I forbindelse med det landsdækkende arrangement Åbent Landbrug, slog han stalddørene op for børnefamilier og andre interesserede.
- Folk kommer gående her ligesom det var Hjallerup Marked - så mange kommer der. Det kan man kun være tilfreds over, siger han.
Det er femte gang, Klovborg er med til Åbent Landbrug, for ifølge Lars Pedersen er åbenhed meget vigtigt.
- Vi vil gerne have folk ind og se, hvad vi laver. Det giver sådan en god respekt i omverdenen, at folk ved, hvad vi laver, siger han.
Og initiativet er et stort trækplaster for især børnefamilierne.
- Det er for at få en hyggelig dag. Vi får lov at se og prøve nogle ting, vi ikke gør i det daglige, siger Ann Skovbo fra Vestbjerg, der har taget børnene med på gårdbesøg.
Se indslaget fra Åbent Landbrug på Lars Pedersens gård her: