Alle ni nordjyske kredse fik ja-flertal

Søren Wormslev
Politisk analytiker, TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjylland stemte - ligesom resten af Danmark - ja til at ophæve forsvarsforbeholdet.

I alle ni kredse i landsdelen var der et klart ja-flertal. Lavest var ja-procenten i Frederikshavnkredsen med 58,3 procent, højest var den i Aalborg Vestkredsen, hvor 69,0 procent stemte for.

Otte af de ni nordjyske kredse endte med et resultat, hvor andelen af ja-stemmer var lavere end de 66,9 pct. som blev landsresultatet. Nordjyderne er altså ligesom ved flere tidligere folkeafstemninger lidt mere forbeholdne end danskerne under et, når det gælder øget EU-engagement.

Ved de seneste EU-afstemninger har Læsø Kommune været den kommune i hele landet med flest skeptikere. Denne gang endte det lige akkurat med et ja-flertal på Kattegat-øen: 50,4 procent af læsøboerne stemte ja til at ophæve forsvarsforbeholdet, mens 49,6 procent var imod.

Der var en god håndfuld afstemningssteder, hvor et flertal af dem, der mødte frem, satte kryds ud for nej. Mest markant på Gl. Lindholm skole i Aalborg Kommune, hvor kun 40,9 procent stemte ja, mens 59,1 procent sagde nej.

Også i Voerså, Tolne, Thorshøj, Kaas og Valsgaard var der flere nej- end ja-stemmer; i Tolne og Voerså var der 53,5 procent nej-stemmer, mens forskellen mellem ja- og nej-stemmer de tre andre steder var mindre.

Så mange stemte ja i de ni nordjyske kredse

Mariagerfjord 61,4 pct.

Himmerland 65,0 pct.

Aalborg Øst 66,2 pct.

Aalborg Vest 69,0 pct.

Aalborg Nord 65,9 pct.

Brønderslev 62,3 pct.

Hjørring 62,8 pct.

Frederikshavn 58,3 pct.

Thisted 62,3 pct.

Flest ja-stemmer i Aalborghallen

Tydeligst var ja’et på et af de helt store afstemningssteder, nemlig Aalborghallen. Her sagde hele 80,4 procent af de fremmødte ja til at fjerne forsvarsforbeholdet.

Til gengæld var valgdeltagelsen her rekordlav: Af de 7767 stemmeberettigede, der hører til dette afstemningssted, mødte kun 51,9 procent, altså en smule mere end halvdelen, frem for at benytte deres valgret.

Høje ja-procenter nåede man også i KFUM-hallen i Aalborg med 75,6 procent, i Nordkraft i Aalborg med 73,8 procent, i Klitmøller med 73,5 procent, i Skørping med 71,8 procent og i Støvring med 71,5 procent. 

Så mange procent af de stemmeberettigede stemte i de ni nordjyske kredse

Mariagerfjord 63,7

Himmerland 65,1

Aalborg Øst 60,6

Aalborg Vest 63,3

Aalborg Nord 59,7

Brønderslev 64,5

Hjørring 62,8

Frederikshavn 63,8

Thisted 63,1

Forsiden lige nu

200523 økogrise 5

gallery Beskidte svin: Flere grise med ætsninger og alvorlige skader hos svindebonde

240424 FO E DNA test i spektakulært fund

play De leder efter DNA i moser: - Det forankrer os

def_thumb,50_percent

play Torsdag byder muligvis på kraftige regnskyl

230424 30424 henrik Knudsen og familieretshuset brst 15626

Henrik vil have sin demente kone på plejehjem: Har ventet næsten tre måneder på Familieretshuset

190224 Mikael Klitgaard

Tæt afgørelse: Omdiskuteret lokalplan gennemføres - kan ende med erstatning

200523 økogrise 5

gallery Beskidte svin: Flere grise med ætsninger og alvorlige skader hos svindebonde

240424 FO E DNA test i spektakulært fund

play De leder efter DNA i moser: - Det forankrer os

def_thumb,50_percent

play Torsdag byder muligvis på kraftige regnskyl

230424 30424 henrik Knudsen og familieretshuset brst 15626

Henrik vil have sin demente kone på plejehjem: Har ventet næsten tre måneder på Familieretshuset

Til forsiden

Til forsiden