Seneste nyt

fra Nordjylland

35-årig skal i fængsel for besiddelse af amfetamin

En 35-årig mand skal i fængsel i et år, efter han torsdag blev anholdt på sin bopæl i den sydlige del af Frederikshavn Kommune. 

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Den 35-årige blev fundet i besiddelse af 300 gram amfetamin, og fordi politiet i starten af december fandt 250 gram amfetamin hos manden, besluttede politiet sig for, at han denne gang skulle fremstilles i grundlovsforhør.

Han blev fremstillet fredag morgen, og da han erkendte de faktiske forhold i retten og dommeren vurderede, at sagen var tilstrækkelig belyst, fik han derfor en lyndom på et år. 

Den 35-årige blev fra grundlovsforhøret kørt direkte til afsoning.