Helikopter og både afblæst: Nordjyllands Politi efterlyser stadig 24-årig kvinde - frygter nedtrykt sindstilstand

Borgere i området opfordres fortsat til at kigge efter kvinden. Eftersøgningen genoptages torsdag morgen.

Nordjyllands Politi efterlyser en 24-årig kvinde fra Tyskland, som frygtes at være i nedtrykt sindstilstand. 

Politiet leder efter kvinden, fordi de onsdag klokken 12.00 fandt en efterladt taske på Grenen nord for Skagen, der indeholdt kvindens genstande. Derfor leder de efter hende i samme område, hvor tasken er fundet.  

Både en helikopter og både har været ude at lede onsdag aften. Herefter gik en eftersøgning til lands i gang med en hundepatrulje. Eftersøgningen genoptages torsdag morgen. 

- Det er stadig en aktuel eftersøgning, og vi opfordrer fortsat kraftigt borgerne i området til at kigge efter hende og kontakte os med det samme på 114, fortæller vagtchef Jesper Sørensen til TV2 Nord. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Kvinden beskrives som værende cirka 165 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun har brune øjne, mørkebrunt hår og bruger nogle gange briller. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.



Seneste nyt

fra Nordjylland