Krisemøde hos Skagen Redningsstation: Ingen løsning fundet

Onsdag eftermiddag har de ansatte og ledelsen hos Skagen Redningsstation været til et ekstraordinært krisemøde.

De var indkaldt til krisemøde, efter at seks ud af 16 medarbejdere 26. marts indgav en kollektiv opsigelse, grundet uoverensstemmelser med ledelsen. 

Og mødet har stor betydning for redningsstationens fremtid, da TV2 Nord har erfaret, at hvis der ikke bliver fundet en løsning mellem parterne inden 1. juni, så vil yderligere to ansatte sige op.

Mødet ser dog ud til ikke at have haft det ønskede resultat. Mødet blev nemlig afsluttet omkring klokken 17 onsdag eftermiddag, hvor parterne ikke kunne nå til enighed.

Medarbejderne er nu taget hjem uden videre afklaring på deres situation. Med de to yderligere opsigelser, vil redningsstationen nu kun have en fastansat chef, og fremtiden ser derfor sort ud for redningsstationen.

Chef for tredje eskadre Mikael A. J. Bill var med til mødet. Han ville til TV2 Nords udsendte ikke forholde sig til problematikken, da der er tale om en personalesag.

- Temaet for mødet var at sikre beredskabet på Skagen redningsstation. Vi vil gøre alt for opretholde beredskabet, og finde den bedste løsning, siger han.

Længevarende problem

Redningsstationen har siden 1. april i år, hvor opsigelserne trådte i kraft, været lukningstruet og samtidigt været afhængige af andre nærtliggende redningsstationer - heriblandt Hirtshals, som ligger 23 sømil fra Skagen.

Der har derfor været udtrykt bekymring for den kommende sommer.

- Skagen er et stort knudepunkt, og til sommer bliver det et kæmpe problem med alle de lystsejlere, der kommer, fortalte medarbejdernes talsmand til TV2 Nord den 26. marts.

Situationen har været så grel for stationen, at de 15. maj lavede en ansøgning på facebook efter nye medarbejdere.

220524 Krisemøde på redningsstationen per f p pepa 16347



Seneste nyt

fra Nordjylland