Seneste nyt

fra Nordjylland

Dna-metode kan måske opklare gammel drabssag

 Dna-metode kan måske opklare gammel drabssag

Siden 1997 er der to store spørgsmål, der har rumsteret i Kent Klemmensens hoved: Hvem slog min søster ihjel? Og hvorfor blev hun slået ihjel?

- Det er ikke sikkert, vi kan få af vide hvorfor, Conny blev slået ihjel, men jeg håber på at finde ud af, hvem der gjorde det, siger Kent Klemmensen på en telefonlinje fra Fjerritslev, mens han tager sig en pause fra at rydde sne foran sit hjem.

For da Kent Klemmensen fredag aften sad og læse nyheder på tekst-tv faldt han over en vigtig en for ham og familien.

Drabet på hans søster Conny Birgitte Svendsen, der blev kvalt i sin lejlighed på Bornholm i 1997 er måske den næste, der bliver undersøgt med dna-slægtssøgning, kunne DR fortælle.

Det er den samme metode, som politiet brugte til at finde frem til den 53-årige mand, der nu er sigtet for mordet på Hanne With ihjel i 1990.

- Dna-slægtssøgning er en langsommelig proces, som foregår manuelt, men drabet på Conny Birgitte Svendsen er i pipeline til processen, fortæller efterforskningsleder ved Bornholms Politi Henrik Schou til mediet.

Drabssagen på Conny Birgitte Svendsen, der oprindeligt er fra Thy, er en af otte sager, der er blevet udvalgt, fordi dna-sporet i sagen næsten med sikkerhed stammer fra gerningspersonen, skriver mediet videre.

- Jeg bliver selvfølgelig glad, for der er nyt håb for, at den bliver opklaret, og det vil jeg håbe den gør. Jeg har en rigtig god ven, og nu vil vi sætte os ned og gennemgå sagen og researche på, om der er et eller andet, vi har glemt eller overset i sagen, fortæller Kent Klemmensen, der har fulgt efterforskningen tæt.

Læs mere her