Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fremtiden for 18 vindmøller er usikker: Skal de rives ned eller være mindre?

Foto: Emil Nordkvist Johansson

Planklagenævnet har ophævet lokalplaner, der er grundlag for en ny vindmøllepark ved Thorup-Sletten.

Planklagenævnet har givet medhold i klager fra naboer til en ny vindmøllepark ved Thorup-Sletten. Vindmølleparkens fremtid er usikker.

Siden sommeren 2020 har 18 nye vindmøller produceret strøm i vindmølleparken Thorup-Sletten lige syd for Fjerritslev. Men nu har Planklagenævnet ophævet de lokalplaner, som ligger til grund for byggetilladelserne. Det fremgår af Planklagenævnets afgørelse.

- Jeg er så glad. Nu kan jeg komme til at sove igen, siger Liselotte Husted. 

Hun bor cirka 700 meter fra den nærmeste vindmølle, og det har skabt gener for hende og familien.

- Vi har flere gange vågnet midt om natten, hvor vores seng simpelthen har rystet på grund af vibrationerne fra vindmøllerne, fortæller hun til TV2 Nord.

En betinget byggetilladelse 

Det er imidlertid særligt hensynet til det nærliggende Natura-2000 område, som ligger kort fra vindmøllernes placering, der er skyld i, at både Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommunes lokalplan vedrørende vindmølleprojektet er blevet ophævet.

Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det:

  • at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.
  • at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.
  • at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i omådet. Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer.
Natura 2000-områder består af fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og ramsarområder. Nogle af områderne er både fuglebeskyttelses-, habitat- og ramsarområde på én gang.

Det betyder i bund og grund, at grundlaget for vindmøllernes eksistens med ét er forsvundet. 

Vi har længe forsøgt at råbe politikerne op, men ingen ville høre på os

Liselotte Husted, nabo til vindmølleparken

Det er en såkaldt konsekvensrapport i VVM-rapporten, der er blevet slået ned på. Planklagenævnet mener ikke, at rapporten tilstrækkeligt belyser, hvad vindmøllerne har af konsekvenser for fuglebestanden.

Vi er selvfølgelig overrasket. Vi mener ikke, at der er et problem i forhold til fugle.

Joachim Steenstrup, chef Public Affairs, Eurowind Energy

Det faktum kommer bag på Eurowind Energy A/S, der har etableret parken, og som administrerer den.

- Vi er selvfølgelig overrasket. Vi mener ikke, at der er et problem i forhold til fugle. Det er klart, ellers havde vi ikke opført vindmølleparken. Men vi noterer os, at Planklagenævnet er meget specifikke omkring, hvad der mangler, før den vvm-rapport, som vi har lavet, er god nok. Så nu skal vi have snakket med vores rådgiver, og så skal vi gang med at lave de nødvendige ændringer, Joachim Steenstrup, der er Public Affairs-chef i Eurowind Energy.

Vindmøllerne skal flugte ny lokalplan

Ifølge Liselotte Husted, som har fulgt med i sagens forløb, fik Eurowind A/S en betinget byggetilladelse af Jammerbugt Kommune. Den var betinget af, at hvis lokalplanerne, som byggetilladelserne var givet på baggrund af, skulle blive ophævet af en eventuel afgørelse fra Planklagenævnet, så var det Eurowind Energy A/S, der selv skulle stå for en eventuel nedrivelse eller udbedring. 

Dermed ser det ud til, at Eurowind Energy A/S nu står med ansvaret for at ændre forholdene ved vindmølleparken, så de flugter med en eventuel ny lokalplan. Og indtil den kommer i stand, er den gamle lokalplan gældende. I den gamle lokalplan er der ikke grundlag for vindmølleparken, hvorfor parken, ifølge Liselotte Husted, er ulovlig:

- Jeg har forsøgt at ringe til dem for at få dem til at stoppe vindmøllerne. Men det er endnu ikke lykkedes mig at komme igennem til dem, fortæller Liselotte Husted. 

Trods afgørelsen forventer Eurowind A/S ikke, at vindmøllerne skal rives ned.

 - Det har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig. Det ville i øvrigt også være frygtelig synd. Det er Danmarks største landmøllepark, og den skaber strøm til en masse husstande, siger Joachim Steenstrup.

Strøm til 65.000 husstande

Med en totalhøjde på lige under 150 meter, er det ikke små vindmøller, der er blevet etableret i området. Ifølge Eurowinds egen hjemmeside kan de 18 vindmøller producere 77 Mega Watt. Det svarer til forbruget hos 65.000 husstande. 

Der er brugt for mange penge på at få dem op, men så må de jo gøre andre tiltag, der skal sikre, at det er til at være herude.

Liselotte Husted, nabo til vindmølleparken

Selvom Liselotte Husteds umiddelbare reaktion på Planklagenævnets afgørelse er glæde, så tror hun heller ikke, at vindmøllerne bliver fjernet.

- Der er brugt for mange penge på at få dem op, men så må de jo gøre andre tiltag, der skal sikre, at det er til at være herude, siger hun til TV2 Nord.

I første omgang skal vi have fat i vores advokat, og så tager vi den derfra

Liselotte Husted, nabo til vindmølleparken

Mangel på forståelse fra beslutningstagerne

Hun føler ikke, gruppen af naboer er blevet taget alvorlig af hverken Jammerbugt eller Vesthimmerlands Kommune i forhold til forløbet om tilblivelsen af vindmøllerne.

- Vi har længe forsøgt at råbe politikerne op, men ingen ville høre på os. Nu må vi så se, hvad der kommer til at ske nu, siger hun og afslutter:

- I første omgang skal vi have fat i vores advokat, og så tager vi den derfra. 

Her kan du se Eurowinds egne optagelse fra tilblivelsen af vindmølleparken.


Breaking

Helikopter sendt i luften: Redningsaktion i gang i Skagen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Opdateres...

Lørdag eftermiddag omkring klokken 14:00 er en redningsaktion i gang ved Skagen.

Skagen Redningsaktion har redningsbåde i vandet, og SAR-helikopteren fra Flyvestation Aalborg er også sendt i luften.

- Det sker på baggrund af et nødsignal om en vinterbader, der muligvis er nødstedt.

- Helikopteren er nu nået frem, og de er i gang med at afsøge området ud fra vind- og strømforholdene. Man søger, men der er ikke fundet noget endnu, siger vagthavende hos Forsvarets Operationscenter.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de tilsyneladende så en person, som havde problemer.

- Lige nu bliver vi ved med at søge så længe, det giver mening. På et tidspunkt giver det ikke mening længere, fordi overlevelsesmulighederne er for ringe. Men det kan også være, personen ikke er nødstedt. Det har vi set før, siger vagthavende.

Her ses de i alt tre redningsfartøjer, der er i vandet ud for Skagen. Danpilot Bravo, SAR BUOY og FRB 08. Foto: Vesselfinder

Få forklaringen: Derfor fravælger Venstre-profil Nordjylland

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Christian Friis Bach oplyser lørdag, at han skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach fik ved det seneste folketingsvalg 1489 personlige stemmer, da han blev valgt ind i Folketinget i Nordjyllands Storkreds.

Men nu forlader han det nordjyske. Social- og handicapordføreren for Venstre skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Tre hovedårsager

Skiftet væk fra Nordjylland er en beslutning, der har været undervejs. Faktisk siden han skiftede Radikale Venstre ud med Venstre i august, fortæller han.

- Jeg har været rigtig glad for at være i Nordjylland, og jeg har følt mig godt hjemme. Så det har også været i overvejelserne, om jeg skulle blive, siger han til TV2 Nord.

Venstre-politikeren nævner, at der er tre årsager, der gør, at han fremover stiller op på Sjælland.

- For det første er det af respekt for mine gamle kolleger i Radikale Venstre i Nordjylland, og det arbejde de har gjort for mig. Det vil ikke være så sjovt, hvis jeg skulle stå og kæmpe om de samme lygtepæle mod nogle af dem, som har hjulpet mig med at sætte plakater op tidligere.

Derudover har der været et større analysearbejde i gang fra Venstres side, siden Christian Friis Bach blev en del af partiet.

- Der er analysefolk, der har haft gang i den helt store regnemaskine, for at finde ud af hvor jeg kan gøre den største forskel for Venstre. Og det er på Sjælland. Det handler om, hvordan stemmerne faldt sidste gang, og hvem der stiller op hvor, siger Christian Friis Bach.

- Og så til sidst er det jo selvfølgelig nemmere praktisk, når jeg bor på Sjælland. Også selvom jeg har meget familie i Nordjylland og ofte kommer deroppe, lyder det.

Har nordjyske stemmer i baghovedet

Selvom Christian Friis Bach nu fremover stiller op i Næstved-kredsen, så vil de nordjyder, som har givet deres stemme til Venstre-politikeren ikke blive glemt, forsikrer han.

- I den tid jeg er i Folketinget, vil jeg stadigvæk bakke op om Nordjylland og kæmpe for den nordjyske dagsorden. Der er nordjyder, der har stemt på mig, og jeg vil fortsat kæmpe for dem, siger Christian Friis Bach og nævner kampen om et forbedret elnet og de store investeringer i Forsvaret som noget, der skal komme Nordjylland til gode.

Christian Friis Bach oplyser desuden, at der også har været nordjyske lokalkredse hos Venstre, som har forsøgt at få ham til at stille op for dem.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.