Sussi uden Leo

Denne fortælling er baseret på serien ”Sussi uden Leo”, som du kan se nederst i artiklen eller på TV2 PLAY.

Det er midt om natten. Leo Nielsen ligger i en hospitalsseng på Hjørring Sygehus. Han er skind og ben og blot en skygge af den Leo, der var engang.

- Jeg har det ikke ret godt, siger Leo.

- Jeg ved det godt, svarer hans kone Sussi Nielsen kærligt.

Leos kræfter er få, og stemmen er sparsom.

- Jeg er så træt. Jeg vil gerne sove.

Indtil nu har Leo Nielsen bevaret troen på, at han bliver rask. At livet ikke er slut endnu. At der venter flere oplevelser forude. Mere musik.

Men lige her slukkes håbet. Leo ved nu, at han skal dø.

- Jeg er bange, siger han. 

I 50 år har han sammen med Sussi budt op til fest, men for Leo er festen snart slut.

Historien om Sussi og Leo er blevet fortalt igen og igen.

Historien om, hvordan de mødtes som 15-årige på Saltum Centralskole, hvor Leo var leder af bandet Starfighters, som Sussi godt kunne tænke sig at spille med i.

Både fordi hun syntes, det kunne være spændende at spille i orkester, men også fordi, Leos ven Arne var med – og ham var Sussi lidt lun på.

- Jeg fik en veninde til at spørge Leo, om ikke de kunne tænke sig at få mig med i orkesteret, fortæller Sussi.

Det kunne Leo ikke tænke sig. ”Vi skal fandeme ikke have tøser med i orkesteret,” lød svaret.

Det fik Sussis veninde til at give Leo en lussing, og så kom han på andre tanker.

”Nå, men vi kan da også godt prøve,” lød det så fra Leo.

Trommeslageren Arne, som Sussi var interesseret i, fandt dog sammen med Sussis kusine.

I stedet endte det med at blive Leo, der forførte Sussi en sommerdag på stranden i Løkken – 18. juli 1971 for at være helt præcis - og deres kærlighed til hinanden endte med at vare i mere end 50 år.

Leo Nielsen sidder i en kørestol i det charmerende køkken i hjemmet uden for Saltum. Han drikker af en sutteflaske.

Sussi taler i telefon med en journalist, der vil høre, hvordan det går med Leo. Lige om lidt kommer et TV-hold fra TV2 Nord på besøg.

Der er mange journalister, der ringer i disse dage.

Sussi og Leo har åbenhjertigt fortalt om Leos hårde sygdomsforløb, og for nylig har de delt billeder af Leo på Facebook.

Billeder, der viser, hvordan sygdommen har sat sine spor på Leos krop.

De seneste år har Leos helbred skrantet. Et fald i parrets ikoniske autocamper i 2016 betød, at hans hofte blev ødelagt. 

Kort efter brækkede han sin lårbensknogle.

Han fik også nethindeløsning og mistede synet på sit ene øje, kæmpede med en stafylokokinfektion og fik så nyresvigt, der betød, at han kom i dialyse.

I december 2022 fik han tarmslyng og var døden nær, og i slutningen af januar meddelte parret, at Leo Nielsen stoppede karrieren på grund af sygdom. Sussi ville fortsat tage ud og spille – nu som en del af ”Sussi og Drengene”.

Sygdomsforløbet har taget hårdt på parret.

Det er både blevet til skænderier og gråd, når Leo hverken har kunnet spise eller drikke, selvom Sussi har prøvet ”alt muligt” for at få ham til det.

Når han endelig spiser, er det flydende kost som yoghurt, suppe og koldskål.

Nu er det onsdag 8. februar, og Sussi holder telefonen over til Leo, så han overfor journalisten i røret kan beskrive, hvordan han har det.

- Det kan selvfølgelig være svært, men jeg tror, det er meget vigtigt, at man ikke taber humøret, siger han.

Leo føler sig sikker på, at han bliver rask. Det fortæller han til TV-holdet fra TV2 Nord. 

Og så falder han i søvn i kørestolen under interviewet.

Bare fire dage efter interviewet bliver Leo indlagt igen på Hjørring Sygehus.

På sygehusets parkeringsplads har Sussi slået sig ned i sin autocamper, hvor hun stiller op til det ene interview efter det andet.

Her fortæller hun, hvordan Leo, der ellers ikke slynger om sig med kærlighedserklæringer, for nylig kiggede på hende og sagde ”Jeg elsker dig”.

- Jeg blev helt rørt. Og så sagde han det igen: ”Jeg elsker dig. Det er så dejligt at sige. Hvorfor kunne jeg ikke finde ud af at sige det før?”, siger Sussi.

Denne gang er der ingen vej tilbage. 

Leos nyrer er ved at stå af, og Sussi kan ikke længere komme i kontakt med ham.

På Facebook har Sussi opdateret parrets følgere og fortalt den triste nyhed, og telefonen vibrerer konstant med beskeder og kommentarer fra folk, der sender varme tanker til Sussi og Leo.

”Vi føler med dig.”

”Det berører mig personligt dybt, hvad der sker med Leo”

Sådan lyder et par af de mange, mange beskeder.

- Det varmer helt ind i sjælen. Der er fandeme ikke noget bedre end at få så meget kærlighed. Det er helt vildt, og det giver mig en følelse af, at det hele nok skal gå bagefter, siger hun og fortsætter:

- Også selvom jeg ikke har Leo mere.

Leo Nielsen døde natten til 18. februar i hjemmet uden for Saltum. Han blev 67 år.

Sussi blev vækket af hjemmehjælperen klokken halv seks om morgenen, som fortalte hende, at Leo var sovet stille ind.

Klokken syv om morgenen skriver hun på Facebook, at Leo er død. Tusindvis af kondolencer strømmer ind.

For Sussi er det en lettelse, at Leo ikke skal lide mere. Hun har valgt at fokusere på alt det gode.

På alle de år, de fik sammen.

Alle de oplevelser.

Al den kærlighed.

- Hvis han skal have det godt i efterlivet, så skal jeg også sørge for at have det godt i det her liv, for ellers vil han være ked af, at han har forladt mig, siger hun, da TV2 Nord besøger hende dagen efter Leos død.

Leos sidste ord gør dog ondt at tænke på for Sussi.

- Det sidste, han sagde nogensinde i det her liv, var: ”Jeg er bange”. Det er sørgeligt at tænke på. Det er synd for ham, siger hun.

Hun finder det nærmest terapeutisk at tale med alle de journalister, der ringer i dagene omkring Leos død.

- Folk spørger, om det ikke er træls, men der er jo ingen, der tvinger mig til at snakke med dem. Det har hjulpet mig. Det er næsten bedre end psykologhjælp. Man får virkelig vendt alle tanker om det, der sker lige nu, siger hun.

Dagen efter udvælger hun et gravsted.

- Nu er han kommet. Min lillebitte mand.

Sussi forsøger at sige mere, men stemmen knækker, og tårerne presser sig på. Hun lægger en hånd på kisten, der er udsmykket med navn, bårebuket og western-pistol.

Det er lørdag 25. februar. Dagen, hvor Leo skal bisættes.

Sussi kalder dagen for ”Leos sidste fest”.

- Det er en speciel dag for Leo at være vært på. Han var ikke en god vært, når vi havde gæster. Han satte sig, og så blev han siddende. Så kunne folk komme og snakke med ham, siger Sussi.

Bisættelsen finder sted i Manna Multihus ved en privat ceremoni for indbudte gæster.

Det bliver lige præcis så smukt, som Sussi havde håbet på.

Om aftenen optager Sussi denne video:

Det summer af liv på Jernkroen i Nibe. 100 billetter er der blevet solgt til arrangementet – en aften med Sussi og Drengene.

Journalister fra forskellige medier er også ved at indfinde sig i lokalet. Det er nemlig første koncert, efter Leo blev bisat seks dage forinden.

Sussi glæder sig til at gå på scenen.

- Jeg er superglad for at spille, og nu har vi vores nye mand Kim med, og det tror jeg, bliver super, siger Sussi forventningsfuldt før showstart.

Koncerten går godt, og bagefter modtager Sussi skiftevis kondolencer og forespørgsler om at skrive autografer på bryster og baller.

Sussi har været spændt på, om folk mon stadig ville være interesserede i at komme til koncerterne, når ikke længere Leo er med – og det ser det ud til, at de er.

- Der kommer hele tiden kontrakter ind. Det er som om, folk har accepteret, at det nu er mig og drengene, siger Sussi Nielsen.

Selvom Sussi savner Leo, kan hun også mærke, hvor hårdt det tog på hende at være pårørende til en mand, der gradvist blev mere og mere syg.

- Jeg har været i alarmberedskab fra jeg stod op om morgenen - og også om natten. Nu kan jeg mærke, at jeg pludselig kan slappe af. Jeg har også fået fred, siger hun.

Hun skal stadig vænne sig til at være alene. Helt alene er hun dog ikke, for hun har hunden Oskar samt sine katte, fugle og fisk.

Når hun tænker på Leo, tænker hun på den Leo, der var engang.

Den Leo, der forførte hende, da de var blot 15 år gamle.

Den Leo, som sammen med Sussi i 23 år var en højtelsket turistattraktion på Skansen i Skagen, hvor de spillede op til dans.

Den Leo, der ivrigt skrev romaner og noveller.

Den Leo, der rockede med, når yndlingssangen ”For Evigt” med Volbeat blev spillet.

Den Leo, der elskede sin Sussi.

Og som lever videre i hende.

- Leo vil aldrig forsvinde. Han er en del af mig, siger Sussi Nielsen.

Se ”Sussi uden Leo” her – eller på TV2 PLAY.