SENESTE NYT:

ANALYSE: Karsten Nielsen vil blive husket for en række usædvanlige begivenheder

050820 Søren Wormslev bliver ny politisk analytiker på TV2 Nord.
Søren Wormslev
Politisk analytiker, TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En borgmester, der som helt nyvalgt fik borgmesterkæden på. En borgmester, som blev den første repræsentant for sit (daværende) parti, der blev borgmester. En borgmester, der i valgperioden skiftede parti og i stedet blev borgmesterkandidat for sit nye parti. 

Og en borgmester, der efter at opstillingslisten - med ham i front for Venstre - var afleveret og godkendt af valgbestyrelsen (som han er formand for!), trækker sig som spidskandidat.

Karsten Nielsen bliver muligvis en af Læsøs kortest siddende borgmestre. Men han vil blive husket for en række usædvanlige begivenheder.

Da DF-debutanten for snart fire år siden blev kåret af fem af de ni kommunalbestyrelsesmedlemmer som ny borgmester, måtte den siddende Venstre-borgmester, Tobias Birch Johansen, træde fra efter kun en periode. 

Han havde, syntes nogle af de fem i flertalsgruppen, været vel frembrusende og nytænkende, men, hviskede man, “han kan jo altid blive borgmester igen, når han er blevet ældre”.

Nu betyder Karsten Nielsens overraskende sortie, at vognmand Tobias Birch Johansen igen er blevet spids- og borgmesterkandidat. De kommende uger vil vise, om Venstre med ham i front får mulighed for at besætte borgmesterposten - og om de andre vil have ham (denne gang).

Stadig på stemmesedlen

Karsten Nielsen har bragt sig i den besynderlige situation, at han på valgdagen står øverst på Venstre-listen, men ikke vil være borgmester. Helst ville han slettes helt af listen, lader han forstå, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt.

Det skal blive spændende at se, om vælgerne lader ham slippe for fire år mere i kommunalbestyrelsen, så hans hidtidige fire turbulente år bliver de eneste. 

Selv da har den tidligere bankbestyrer med sine handlinger sikret sig en plads i den kommunalpolitiske historie på Læsø - men ikke nødvendigvis som en af kommunens stærkeste og mest stringente borgmestre. 

Forsiden lige nu

031222 Telemast i Blokhus lich 4571

play Vrede naboer i oprør: Hejser sig 36 meter op i en kran i protest mod telemast

Nordjyllands beredskab brand 112 genrebillede

Kolonihavehus står i flammer: Brandvæsenet er rykket ud

Joan Vangsted Solskin for Ukraine

play Sådan hjælper hun ukrainere i nød: Joan har omdannet gammel småkagefabrik til slaraffenland

Johnny Haugaard

play Blomstermanden Johnny kollapsede pludselig: Nu har han fået glædelig nyhed

031222 Telemast i Blokhus lich 4571

play Vrede naboer i oprør: Hejser sig 36 meter op i en kran i protest mod telemast

Nordjyllands beredskab brand 112 genrebillede

Kolonihavehus står i flammer: Brandvæsenet er rykket ud

Joan Vangsted Solskin for Ukraine

play Sådan hjælper hun ukrainere i nød: Joan har omdannet gammel småkagefabrik til slaraffenland

Til forsiden

Til forsiden