Seneste nyt

fra Nordjylland

Brand i villa i Nysum

Nordjyllands Beredskab er lige nu til stede ved en brand i Nysum. 

Første melding lød på, at der var brand i taget, men nu brænder selve huset også. 

Det fortæller indsatsleder Thomas  Bach Sørensen, der lige nu er til stede ved branden.

- Lige nu er branden ret dæmpet ned, men der er ild i huset, og der er lommer, hvor det brænder inde i selve konstruktionen, siger han og fortsætter:

- Vi ved ikke, hvor længe vi kommer til at være her. Vi prøver at komme ind til de steder, hvor det brænder inde i selve konstruktionen, men det volder udfordringer.

brand1

Det er en villa på Gammel Roldvej, der er ild i, og det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået. 

Beredskabet har tilkaldt assistance fra station Hobro med en drejestige. Drejestigen skal bruges til at slukke ilden på taget, fortæller indsatslederen.