Sådan gik dagens retsmøde: "Jagten var sat ind på sex"

Anklager Emil Stenbygaard ønsker Thomas Thomsen dømt til livstid for drab, fuldbyrdet voldtægt og usømmelig behandling af Mia Skadhauge Stevns lig. Forsvarer, Mette Grith Stage ønsker ham frifundet for drab og voldtægt.

Alle vidner er nu afhørt for anden gang. Thomas Thomsen har afgivet en næsten identisk forklaring fra byretten igen. Og dokumentationen om især vigtige GPS-koordinater er der sat en stor streg under. 

I Vestre Landsret i dag skal anklager og forsvarer procedere om skyldsspørgsmålet - og i slutningen af ugen er ankesagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn slut.

I dag er det meningen, at Thomas Thomsen bliver spurgt, om han vil have det sidste ord, inden anklager Emil Stenbygaard og forsvarer, Mette Grith Stage skal argumentere for, hvorfor den 38-årige Thomas Thomsen er henholdsvis skyldig eller uskyldig. Thomas Thomsen har dog erkendt usømmelig behandling af lig. 

Derfor fortæller TV2 Nord om sagen:

- Drabet på Mia Skadhauge Stevn var en så alvorlig sag, at det satte spor i hele Danmark, siger Anders Leonhard, der er redaktionschef på TV2 Nord og fortsætter:

- Som medie har vi pligt til at beskæftige os med alle slags sager, som har indflydelse på befolkning og samfund, også selvom de er brutale som denne sag.

- Derfor har vi valgt at gå ind og dække sagen tæt og i respekt for de pårørende, afslutter redaktionschefen.

I Byretten i Aalborg, hvor han blev dømt for drabet på Mia Skadhauge Stevn samt forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig, ønskede Thomas Thomsen ikke at sige noget. 

i byretten gjorde specialanklager Mette Bendix det klart, at Thomas Thomsens forklaring, ifølge hende, burde forkastes. I strid med sandheden, kaldte hun den op til flere gange.

Mette Grith Stage mente derimod, at hendes klient skulle frifindes på grund af manglende beviser. 

- Det kan godt være, at anklageren synes, at min klients forklaring er utroværdig, men anklageren skal jo fremlægge beviser, sagde Mette Grith Stage under proceduren i byretten.

Thomas Thomsen blev i byretten idømt forvaring - og han ankede dommen på stedet.

Også statsadvokaten ankede dommen. De ønsker ikke Thomas Thomsen dømt for forsøg på voldtægt, men for fuldbyrdet voldtægt - derudover ønsker de straffen hævet til livstid.

Du kan følge med live fra landsretten her:

liveblog

Mia-sagen for landsretten


Mia-sagen

Screenshot 2024-05-29 100919

play Nu er dommen faldet: Mias drabsmand får hård straf

Screenshot 2024-05-29 100919

play Mia-sagen: Thomas Thomsen kendt skyldig i drab og voldtægtsforsøg

mand

liveblog Mia-sagen: Sådan forløb dagen i landsretten

100222 Hammer Bakker afspærret afspærret Mia Skadhauge Stevn

play 38-årig var på jagt efter sex, mener anklager: Han udnyttede Mia Skadhauge Stevns promille

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland